Havforsker Even Moland fra Havforskningsinstitutttet anslår, der bor omkring 8 millioner mennesker i Skagerraks opland.
Det er et område, der er stærkt påvirket af menneskelig aktivitet, såsom fiskeri, landindgreb og afstrømning fra land, anfører havforskeren og siger videre, at klimaforandringerne kommer oveni, og forstærker behovet for tiltag, der beskytter økosystemet.
Moland leder forskningsprojektet med den lange titel »Samarbejde om forbedring af miljøsituationen i nordiske hav- og kystområder med fokus på Skagerrak« eller forkortet »SamSkag«.
Og ja forskerne mener med dette projekt, at det er muligt at gøre noget for at forbedre miljøsituationen i Skagerrak.Her er der muligheder for effektiv bevarelse og genopretning af marine økosystemer – som også vil fungere som klimaforanstaltninger, påpeger projektlederen fra Havforskningsinstituttet Even Moland.
Visionært nordisk samarbejde
Forskere og vildt-forvaltere fra både Norge, Sverige og Danmark vil samarbejde om projektet, gennem fysiske og virtuelle møder. her vil de indsamle viden og formulere råd til de styrende myndigheder, som vil blive præsenteret i videnskabelige artikler og i rapporter til beslutningstagere og til offentligheden.
»Målet er at udarbejde en konsensus om tilstand, trusler og muligheder i Skagerrak,« forklarer Even Moland og henviser til at projektet skal vise, hvorledes vi sammen kan sikre økosystemfunktioner og klimatilpasning af marine økosystemer, og samtidig lægge fundamentet for en sund og bæredygtig udnyttelse af ressourcerne.
Stor værdi af samarbejde
SamSkag er et af to såkaldte visionsprojekter for hav og kyster iværksat af Nordisk Ministerråd og styret af Havforskningsinstituttet. Men den norske havforsker peger også i samme ombæring på igangværende pilotprojekter for genopbygning af naturen, såsom genopretning af stenrev i Danmark og plantning af tangskove ved hjælp af »grønt grus« på den norske kyst.
Formålet er blandt andet at se på, hvordan forskellige tiltag og indsatser i regionen kan koordineres for at opnå den bedst mulige effekt. Projektet vil også kortlægge fiskeressourcer i Skagerrak, der er over- og underudnyttede i dag, og hvordan dette kan ændre sig med fremtidige klimaændringer.
Du kan læse hele artiklen fra Havforskningsinstituttet her
Kilde: FiskerForum.
Som skrevet før, så er det beskæmmende, at man fra dansk side nærmest kun hører brokkehoveder, der så mener at have patent på, hvad de har ret til.
Beder man så fx via´dette ædle ,medie om, at man køber et norskl fjeld og laver rev og ksytsikring, så fælere fisk og andre dyr kan vokse op, så får man in beste fald intet svar.
Og det meste af de klimaforandringer kan ingen gre noget ved; men man kan tilpasse sig. Hvad F w´vil i have. Skal vi komme is i vandet, så soild og makrel ikke flytter nordover.
Man skal da i stedet fange på de fisk, muslinger og meget andet, der gradvust for ideelle betingelser i fx Skagerak.
Og man må også samarbejde og fåe det bedste ud af det. Alt tyder fx på, at fisk trives ve at være omkring objekter. Så sætrer man fx møller op, så trives fiskene i området bedre. Mna bruger dte endda systematisk en del steder i verden ved at nedsænke vrag renset for forurening. De gror så til og gør stor nytte foruden de visse steder dæmper havet.
Så et samspil som i dette norske projekt burde have stor interesse og flere donorer.
Your article gave me a lot of inspiration, I hope you can explain your point of view in more detail, because I have some doubts, thank you.