Nytårsaften blev en våd affære – måske både bogstavelig talt og i overført betydning – og vejrmæssigt fortsætter det sådan søndag, skriver TV2 Nord.
– Det er overskyet og regnfuldt fra morgenstunden, og i perioder kan regnen allerlængst mod nord gå hen at blive til slud eller tøsne, fortæller TV 2 Vejrets Ellen Nybo.
Det kommer til at regne i Nordjylland en stor del af formiddagen, og først efter frokost ser det ud til at blive tørvejr.
Der er dog ikke gode muligheder for at få solen at se på årets første dag, som tegner til at blive en gråvejrsdag.
I løbet af eftermiddagen tager vinden ifølge TV 2 Vejret til. Der vil være frisk vind til kuling med kraftige vindstød.
Temperaturen kommer i Nordjylland til at ligge på mellem fire og seks grader.
Der er ikke store vejrmæssige forandringer at spore de kommende dage, hvor tirsdag ser ud til at blive den hidtil mest solrige dag i 2023.
Kilde: TV2 Nord.