“Jeg mødte min mand i køen til et Easy-jet fly, og jeg må indrømme, at jeg kunne med det samme ikke lide ham.”
Et tilfældigt møde i en lufthavn fører til en stormfuld forelskelse mellem en kvinde og en mand. Han er handlekraftig. De har fantastisk sex.
Inden længe slår de sig ned, køber hus, får to børn – en pige og en dreng. Hun får gang i karrieren. Altså, et lykkeligt ægteskab. Eller rettere: Det ligner et lykkeligt ægteskab. Men hvad sker der under overfladen? Bag hoveddøren lurer katastrofen. Alene på scenen er en kvinde, der intenst inddrager publikum i sin fortælling om drømmelivet, der blev til et mareridt.

Med Girls & Boys byder vi på europæisk dramatik fra øverste hylde. Stykket er skrevet af britiske Dennis Kelly, der i starten maler med milde og hverdagsgenkendelige pensler, for så snigende at skubbe os ind i en malstrøm af uhyggeligt mørke.
Forestillingen, der trækker tråde til de græske tragedier, er instrueret og oversat af Sigrid Johannesen, som også er aktuel som instruktør på Arturo Uis uhindrede vej til magten.
Nomineret til ÅRETS REUMERT for bedste Kvindelige hovedrolle 2022.
GÆSTESPIL AF AARHUS TEATER – ANMELDERROST FORESTILLING – læs anmeldelserne her
GIRLS & BOYS
Vendsyssel Teater
Den 9. Februar 2023 Kl. 19.30
Køb billet

