Her i 2020 er vi ramt af coronaen – for 112 år siden florerede den spanske syge, men den gamle sypige kom forbi med et stykke medisterpølse.
Mine bedsteforældre Christen Martinus og Dagmar boede i Sæsing i mange år. Bedstefar måtte lukke sit skrædderværksted allerede i november 1918 på grund af den spanske syge. Folk lå syge og døende i hele Taars sogn, og ingen kom for at bestille et sæt tøj eller få foretaget reparationer.
Hele familien – min bedstemor, min far Kjeld Mads og hans fire søskende var syge og sengeliggende ramt af den farlige influenza, men juleaften var de i bedring. Der var ingen mad i huset bortset fra et rugbrød og lidt margarine.
Far fortalte, at det bankede på døren et par timer efter at mørket havde bredt sig over Sæsing. Det var en af oldefars (Mads Larsen) gamle sypiger, en enke der sad alene i en lille stue ikke så langt fra stationen.
Hun medbragte et stykke kogt medisterpølse, en gren og fire grønkålsblade og spurgte om hun måtte tilbringe juleaften sammen med skrædder familien.
Bedstefar varmede pølsen i en gryde med vand, som blev sat på kakkelovnen, mens sypigen gik i gang med at frembringe et juletræ af grenen og grønkålsbladene.
Det blev en juleaften, som far aldrig glemte; pølse, rugbrød og et juletræ. Bedstefar havde en god sangstemme, og sang mange julesalmer. Bedstemor fik lidt farve i kinderne og en smule appetit, og far og hans broder Ahlmann kom op af sengen og løb rundt omkring bordet, hvor kåljuletræet var anbragt.
Hen under midnat gik den gode sypige hjem og tog sine fire grønkålsblade med sig.
Kilde: FK Clarkfeldts fars efterladte notater.
