Forbjergere fra Tornby Bjergelav har mandag fået transporteret deres fladbåd til bådebyggerværkstedet Han Herred Havbåde, der ligger på Slette Strand ved Fjerritslev.
Her skal båden gennemgå en større restaurering, der efterhånden må siges at være stærkt tiltrængt i orhold til at bibeholde skibets fremtidige sødygtighed. Bjergelavet har fået bevillinger fra to fonde på samlet 550.000 kr. til projektet.
Restaureringen vil bandt andet indebære skift af stævn, ræling, bundstokke og spanter. Det er således planen, at det kun er de mest slidte dele, der udskiftes, således at den lange historie, som fladbåden har båret på siden 1880, bibeholdes så længe som muligt.
Projektet forventes at blive afsluttet i maj eller juni 2023. Dermed kan fladbåden til sommer være retur ved Tornby Strand.
En gang imellem kunne man godt tænke sig noget mere om det gamle, der næsten ikke er mere.
For nogen år siden så Jeg til min forbløffelse, der var var Danmarksmesterskab i i Sjægtesejlads. Jeg anede ikke hvad det var; men det er altså en fiskebåd fra limfjorden, der også er tilpasset det lave vand.
Så jeg har oplevet DM i Sjægte en gang. Samme ægte entusiasme som her. De har vist en 10-14 stykker.