Hjørring Kommunes afdeling med salg af grunde, nyudsigt.dk, har lige nu flere grunde til salg på hjemmesiden.
Her er der mange gode grunde til at købe grund et sted i kommunen blandt andet en håndfuld i Hirtshals, Vrå, Bindslev, Tårs og flere i Hjørring. En af dem er på adressen Heerfordtsvej 24 og er en parcelhusgrund på 1.407 kvadratmeter beliggende i et etableret villakvarter ud til Ringvejen i det sydøstlige Hjørring.
Grunden er ikke omfattet af en lokalplan. Grunden har i mange år henligget med græs, omgivet af grønne hække og høje træer. Der er en vis støjpåvirkning fra Ringvejen.
Grunden sælges som én grund, og vil eventuelt kunne anvendes til opførelse af et dobbelthus med to boligenheder. Grunden udbydes eksklusiv tilslutningsafgifter, som afregnes direkte med de respektive forsyningsselskaber.
Grunden udbydes til salg ved offentligt udbud, som én samlet byggegrund til åbent-lavt boligbyggeri med en mindstepris på 795.000 kroner. Udbuddet sker i henhold til “Bekendtgørelse om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme”. Hvis du vil byde på grunden, så klik ind på hjemmesiden og benyt den røde knap “Byd på grund”.
Det er da også pænt gjort.