Restaurant Tannishus i Tversted har skruet op for det nye års mange arrangementer og tilbud med blandt andet Tverstedaften hver torsdag, ”Vi gi’r den gas menu” hver fredag og kokkens spændende lørdagsmenu, som lørdag den 28. januar serveres med en ekstra dessert.
– Vi er rigtig glade for at kunne præsentere den dygtige musiker Michelle Kaczmarek klokken 21. Middagen serveres klokken 18, og vi håber, at mange kigger forbi til en hyggelig aften, fortæller restauratør Åge Vinther.
Michelle Kaczmarek kommer egentlig fra Sæby og bor nu er Frederikshavn. Hun har holdt pause fra scenen i nogle år og glæder sig til at vende tilbage.
– Jeg synger og spiller på guitar blandt andet numre kendte fra Gasolin, Kim Larsen, Bamses Venner, country og gammel rock. Jeg er glad for at kunne spille på Restaurant Tannishus lørdag, og jeg håber, mange kigger forbi, siger Michelle Kaczmarek til NordsøPosten.
Det er en rigtig god ide at bestille bord på telefon 98931482.