Julie Hein har lukket sin populære frisørsalon på Nørregade 7 i Sindal grundet lykkelige omstændigheder.
– Som flere af Jer allerede ved, er jeg blevet gravid. Jeg er dog så plaget af graviditets gener, at jeg desværre ikke kan lægge de timer i salonen, som det kræver. Derfor har jeg valgt at sætte min frisør karriere på standby og lukke salonen.
– Jeg beklager, at I er gået forgæves og til alle, der har tider, som jeg desværre må aflyse.
– Tak for Jeres kæmpe opbakning til min lille salon. Tak for Jeres tillid og mange gode snakke. Jeg er meget taknemmelig for, at I har givet mig travlt fra første dag, og det piner mig at lukke en velfungerende salon, men livet er uforudsigeligt, og måske ses vi en anden gang, lyder det fra Julie Hein.
Frisørsalonen Julie Hein er nu sat til salg. Salonen er beliggende i hjertet af Sindal på byens hovedgade, hvor der er gode parkeringsforhold og kort til bus og tog. Der er stor kundeopbakning og en veldokumenteret sund økonomi. Salonen er fuldt indrettet med inventar i god stand, som kan overtages til en fornuftig pris. Lejemålet kan overtages efter aftale og udlejes på fornuftige vilkår til en billig husleje.
Interesserede kan kontakte Julie Hein på telefon 27648494 eller på mail til frisorjuliehein@gmail.com ved spørgsmål eller for fremvisning af salonen.
Foto: Privatfoto.