Lisbeth Birgersson: Jeg er blevet forhåbningsfuld efter rejsen med Mads

Af Lisbeth Birgersson
Hirtshals

Min oplevelse af turen er, at jeg har levet en drøm, jeg længe har haft: om en bæredygtig omstilling af lokalsamfundet, hvor der også tages hensyn til hele verdens fremtid. Sammen med Mads, som også har en drøm om at bo i og med naturen på det sted, vi er, oplevede vi et spændende lokalt borgerliv, der også er overkommeligt for os her i Hirtshals, Danmark. Selvom det er baseret på de muligheder, der er til rådighed her.

Da jeg forlod Sverige for 12 år siden, så jeg ikke den forandring, vi nu så. Dem vi boede hos på turen var allerede dengang mine gode venner og engagerede i miljøspørgsmål og øko byer. Nu suppleres de med en ny generation, der bygger boliger, men også lokale netværk for deres levebrød og rige liv. Der opstår et civilsamfund, hvor mange gør forskellige ting. Det kan være dyrkning af mad og jord eller bygge huse og liv på samme tid, lokale forsyningsanlæg, musik, møder, udstillinger mv. Alt holdes sammen af relationer mellem de lokalt aktive. Og mellem dem og mere fjerne relationer opad og udad, såsom udveksling af viden, penge osv. som en del af det større nationale og globale samfund.

Strukturen, der skabes, mener jeg, er mere transformerende end tidligere. Lokallivet leger med nye regler og trækker kommuner, myndigheder, politikere og fonde, der i målene ønsker det samme. Strukturen er læring, og bæredygtig, i sammen at lære at leve med naturen og håndtere nye forhold i samfundet. Det er også en lærerig oplevelse for os, der er besøgende. Vi er blevet lovet konkret hjælp og har mødt en nysgerrighed om, at vi også vil bidrage med nye løsninger, nye erfaringer. Jo flere der deler, jo bedre!

Vi har svært ved fuldt ud at forstå økosystemets kompleksitet. Men, vi kan forholde os til dem, så vi ikke forenkler eller ødelægger det hele, vi selv er en del af, men gradvist bliver en del af kompleksitetens og kreative kræfters orden.

Siden da? Hvad er det, vi laver? Fx her i Hirtshals hvor Mats og jeg er nu?

Om dette vil vi prøve at skrive noget sammen som afslutning på vores rejsehistorie.

Som en del af min afslutning her, vil jeg skrive et par ord om Mads, min rejsekammerat.

Tak Mads, fordi du ville rejse med mig til fremmed land!

Tusind tak for at gøre denne tur så meget mere, end jeg havde forestillet mig. Ikke nok med at du nysgerrigt engagerede dig i alt på programmet, du hjalp mig også med at bære mine ting og mødte mig i terrænet, der ikke var en asfalteret gade. Vi delte tanker om vores liv. Og om døden.

Det ses i teksten, at vi har skrevet hver for sig om, hvad vi oplevede sammen. Mads fortæller meget om de samtaler vi havde i bilen og om samtalerne med mine venner, dem vi var vært for og som leverede senge, mad og drikke, bød på venner og livserfaringer og hele tiden nye bud på hvad vi skulle se. Det er jo samtalerne og samværet der ligger til grund, også i de historier vi hører fra dem vi har besøgt og aldrig mødt før. Initiativtagerne kom fra samtaler og fælles tiltag lokalt.

Mads’ tekster fik øjnene op for det åbenlyse: vigtigheden af samvær og samtale. Mads skriver for at få folk i samfundet engageret. Han prioriterer handel med alle sine evner. At lade sine kreationer vise vejen mod det fællesskab, han brænder for. Han er en samfunds iværksætter. Han lever perma (kultur)liv, eller hvad man nu vil kalde den nødvendige justering, hvilket betyder styrkede relationer til naturen, hvor mennesket er en del af økosystemer, der er større end det, vi kan kontrollere. Han lever som dem, vi nu har fortalt om i vores rejsehistorie.

Jeg er blevet forhåbningsfuld for fremtiden efter den rejse, vi tog sammen. Håber Mads vil kunne fortsætte med at udvikle livet her i Hirtshals med havet (Surfognatur på Facebook og Instagram) med ideerne om permakultur skov/have, med byggeri af tinyhouses mv. Jeg vil også gerne være med.

Link til de bragte artikler: Mads og Lisbeths inspirationstur til Bohuslän i november 2022