Af Poul Steenbeek
Sognepræst
Emmersbæk
Jeg vil gerne dele nogle tanker om næstekærlighed. Det ord er nemlig brugt rigtig meget i hele debatten om aflysning af julegudstjenesterne. Det argument man hørte igen og igen var, at man skulle lukke kirkerne ud af næstekærlighed, for at passe på hinanden.
Jeg kan godt sætte mig ind i denne tankegang. Jeg ønsker heller ikke at folk bliver syge i en gudstjeneste. Problemet er bare, at der blev skabt en falsk modsætning i debatten. Man blev enten drevet af næstekærlighed og ønskede at aflyse gudstjenesterne, eller var man en religiøs fanatiker, der ville holde gudstjenester koste hvad det koster. Man var enten en af ”de kærlige”, eller en af ”de hellige”.
Realiteten er selvfølgelig meget mere nuanceret. Jeg var en af dem, der argumenterede for at afholde gudstjenesterne. Men det var ikke fordi jeg sætte en slags hellig pligt over næstekærlighed. Jeg ønskede at have et rum, hvor folk kunne finde noget ro, inspiration, og trøst i en svær tid; et rum hvor de ensomme kunne finde lidt fællesskab.
Næstekærlighed kan nemlig udtrykke sig på flere måder. Spørgsmålet var egentlig hvad det bedste udtryk for næstekærlighed var: aflys gudstjenesterne, for at undgå smittespredning, eller afholde dem, for at have en stund hvor man kunne finde noget lys i mørket. Min formodning er, at det svar, som præster og andre kirkelige ansatte rund omkring i landet, gav, afhang af hvor trygge de var med deres plan for juleaften. Dette afhang af lokale betingelser, som smittetrykket i kommunen, størrelsen af kirkerummet, eller hvor mange deltagere man forventede.
Jeg var selv meget tryg ved den plan vi havde opstillet her i Hirtshals og jeg havde fuldt tillid til personalets udførelse af planen. (Det var jeg i hvert fald under de gamle retningslinjer, men hele forløbet med de nye retningslinjer var så rodet og uigennemskuelige at jeg selv heller ikke synes det var sjovt mere.)
Derfor var jeg med til offentligt at argumentere for, at det var forsvarligt at holde gudstjenesterne. Men det var ikke ud af religiøs fanatisme: det var lige så meget ud af næstekærlighed, som dem, der mente at kirken skulle lukkes ned.
