Sektionschef hos nonfood i varehuset A-Z i Hjørring, Tanja Nielsen, var forleden i Tårshallen for at overrække en chek på 15.000 kroner til U9mix og U11 piger i håndbold.
Hun havde taget maskotten Billie samt A-Z drikkedunke med. Billie fik også lov til at stå på mål og spille med børnene.
– Det er så fantastisk at se, hvordan en donation kan gøre så stor en forskel for de unge. Deres glæde over de nye spillersæt og tasker er smittende. Og det er en fornøjelse at være med til at støtte lokalsporten.
Begrundelsen og succes-fortællingen om, hvorfor de havde brug for sponsoratet i Tårs.
– I TUI – Håndbold er så heldige, at vi i år har to pigehold i U11. Holdet startede i januar 2024 med kun fem spillere, som U9-spillere, og det var lige nok til, at vi kunne stille hold uden udskiftere.
– Men pigerne hyggede sig, og deres træner gjorde en stor indsat med holdet. Til efterårs sæsonstart er de nu 15 piger, og vi kan næsten ikke få hænderne ned. Det betyder, at vi kommer til at mangle et spillersæt tøj. Vi har desværre ikke noget “arve-tøj” til pigerne, da alle spillersæt er i brug. Vi håber derfor, at vi kunne være så heldige at A-Z vil være vores sponser.
– Vi er I år startet op med et U9-Mix hold, og disse spiller er alle helt nye spiller, det trænes af en af vores faste træner i ungdommen. Holdet er så nyt, at de er nervøse for at stille op i en turnering.
– Vi er derfor fast besluttet på, at den første sæson skal gå med en masse træningskamp og begynder-stævner, så de unge spiller kommer til at opleve det sjove i sporten og få en masse erfaring.
Til dette hold mangler vi også spillersæt, da det vi har er sammen sat af flere ældre sæt, der lidt har mistet den blå gnist, som vores spillertøj normalt udstråler. Vores yngste spiller vil elske at kunne løbe på banen i deres første kamp iført A-Z logoet.
A-Z var lydhøre og i gavehumør og dukkede altså op med 15.000 kroner – og Bille.
Her er hvad Rikke, Formanden for TUI Håndbold, Rikke, fortæller om oplevelsen:
– Vi har i dag haft besøg af Billie fra varehuset A-Z i Hjørring. Han kom for at overrække en check på 15.000 kroner til spillertøj og tasker dertil. Det var en stor oplevelse at få lov at prøve at lave mål på ham og give ham en highfive.
– Som klub er vi glade og stolte over, at A-Z også ser positivt på de små klubber i deres område, da vores forening kun kan overleve ved sponsorater. Mange tak for at finde tid til at komme til Tårs.