Det blev desværre en ordentlig øretæve, AaB’s Ligahold delte ud tirsdag aften til Team Tornby/Horne/Hirtshals (TTHH). De lokale U19 drenge tabte 0-10 på Tornby Stadion.
– AaB’s træner sagde inden kampen, at de stillede i stærkeste opstilling, for det er god træning for dem. De havde så også to U19 landsholdsspillere med i kampen, så det var hårde odds, fortæller Jens Kohno Andersen.
– De var både teknisk stærkere, og ikke mindst meget hurtigere. De træner desuden 24 timer om ugen, mod vores 3 timer, tilføjer med et blink i øjet Jens Kohno Andersen.
Der var mødt omkring 100 tilskuere op, så også det var drengene angiveligt noget nervøse over.
Foto: Jens Kohno Andersen.