Så er den åbne fiskekonkurrence i Liver Å endelig tilbage.
Efter flere års fravær, grundet et par store forureningen for 6 og 4 år siden, er bestanden af flotte bæk- og havørreder igen ved at være tilbage i Liver Å. Derfor er foreningen også tilbage med den hyggelige konkurrence over et helt døgn fra fredag d. 19 september kl. 14 til lørdag d. 20 september kl. 14 hvor der er indvejning.
Vel mødt til et hyggeligt døgn ved Liver Å og forhåbentlig nogle fine fisk på land, lyder det fra bestyrelsen i Liver Å Lystfiskerforening.
Regler for konkurrencen:
BÆKØRREDER OG ÅL ER TOTALFREDET
- Alt fiskeri skal foregå med modhageløse kroge
- Intet fiskeri og færdsel på områder markeret med rødt på kortet udarbejdet til konkurrencen
- Al parkering skal foregå så den ikke forstyrrer den øvrige trafik
- Igen parkering foran markindkørsler
- Der må kun fiskes med en stang pr. deltager
- Der må kun hjembringes 3 fisk pr. fiskedag
- Respekter hegn, afgrøder og skiltning langs åen
MINDSTEMÅL
§ Havørred 40 cm § Laks 40 cm.
Bækørreder kan “indvejes” med et billede med målebånd ved siden af. Længste bækørred vinder.
Pas på bækørrederne ved foto, hold dem fugtige- gerne billede på en våd netpose.
Tungeste havørred eller laks vinder. Der er flere fine præmier i de to kategorier.
Læs mere på plakaten nedenfor.



