Kære borgmester, viceborgmester, byrådsmedlemmer, mf.
Vi vælger at sende en mail til jer, med en kommentar og information ang. mølleprojektet i ådalen ved Ilbro.
Opfølgning på borgmesters indlæg om vindmøller i TV2 Nord D. 12/4-2022.
Lovgivning i forbindelse med møller i nærområde af andre møller.
Status på sagen, efter hjemsendelse til kommunen for fornyet behandling af planklagenævnet.
Vores situation.
1. Søren Smalbro kommenterede på SF og RV forslag, på at fjerne loftet for antal af møller placeret på land i tv2-nord D. 12/4 – 2022, ifølge indslaget udtaler borgmesteren at det er problematisk overhoved at få møller opstillet i dag, og angiver flere dyrearter som årsag til besværligheder omkring placering og opstilling.
Borgmesteren nævner konkret: rød glente og spidssnudede markmus og padder.
Den beskrivelse passer helt på vores projekt, så man må gå ud fra at det er vores konkrete projekt, med 6-7 møller mellem Høgsted og Ilbro borgmesteren henviser til.
Hvis vi lige går lidt i detaljer her, så er det nok rødliste og bilag IV arter der henvises til, med de nævnte dyr, og det er korrekt, at de kan spænde ben for et projekt, om så det er en gasledning, en vej, møller eller andet.
Miljøministeriet skriver: ” Bilag IV-arter er strengt beskyttet, og må ikke slås ihjel, det er forbudt at forstyrre og ødelægge deres yngle og rasteområder” .
“Der må ikke gives tilladelse eller vedtages planer m.v. der beskadiger eller ødelægger yngle- eller rasteområder for visse dyrearter, de såkaldte bilag IV arter, i deres naturlige udbredelsesområder.”
Altså er det ikke umiddelbart muligt at opfører en møllepark i områder med bilag IV-arter.
Har vi så bilag IV arter i området, ja, det har vi ;
Røde glente…Den er en hyppig gæst, vi kender dens rede plads, og dens fourageringsområde, og det udgør et markant problem mht. opstilling af møller i området.
I tillæg hertil skal bemærkes at den røde glente er og har været en særlig ansvarsart for Hjørring kommune siden 2007.
Spidssnudede markmus … vi vælger at tolke det således at det er den spidssnudede frø der menes , også endnu en bilag IV art , som er ganske talrig i hele projektområdet. I miljøministeriets vejledning, omkring opstilling af møller, er den specifikt nævnt :”Hvis der overvejes at etableres møller på vedvarende græsarealer, der kan rumme spidssnudede frøer, kan der som udgangspunkt ikke gives dispensation (for opsætning)”. Med udmeldingen skal forstås, at bilag IV arter er beskyttede uanset hvor de findes, i dette tilfælde er den spidssnudede frø konkret nævnt.
Der er observeret odder i området, ligeledes bilag IV-art.
Flagermus er særligt følsomme overfor vindmøller, i Danmark har vi registreret 17 arter, men 3 er kun sjældent fundet, så man omtaler typisk 14 arter, som hjemmehørende.
I det konkrete projektområde er følgende 7 arter fundet : Dværg flagermus, Brun flagermus, vand flagermus, syd flagermus, trold flagermus, dam flagermus og skimmel flagermus. (kilde- Dansk bioconsult)
Visse af arterne er ikke fundet andre steder i landsdelen, og forekomsten af halvdelen af Danmarks flagermus arter, på samme lokation, burde få naturkommunen Hjørring begejstret op af stolen, og anerkende at området ikke er anvendeligt til mølleparker, men området burde istedet friholdes og beskyttes for byggeri.
Dette er eksempler, og udpluk på bilag IV arter i området, hvor de nævnte allerede er kendt af kommunen, ved fortsat sagsbehandling, må man forvente en yderlig undersøgelse af de bilag IV arter, der er i området, der tilsyneladende ikke er kendt af kommunen.
Ønsker man en møllepark i området, skal naturstyrelsen, miljøstyrelsen og EU lige overbevises først.
Vores vurdering er, at man ikke i maj måned på naturmødet i Hirtshals kan fremfører sig som naturkommune , mens man med ovenstående informationer overvejer at give byggetilladelse til møller i vores området.
2. Ved opførelse af møller er det visuelle udtryk markant, og dette er der taget højde for i lovgivningen.
Miljøministeriet skriver : “For at kunne acceptere en ny vindmøllegruppe indenfor 28 x vindmølle højde, af andre vindmøller, skal det godtgøres , at den landskabelige påvirkning af anlæggene under et anses for ubetænkelig.
Vurderes den landskabelige påvirkning under et at være betænkelig, bør der ikke gives mulighed for opstilling af nye vindmøller nærmere end 28 x totalhøjde fra eksisterende eller planlagte vindmøller. afstanden kan dog fraviges, hvis kommunen i forbindelse med en konkret vurdering (vvm) kan godtgøre, at samspillet mellem vindmøllegrupperne er ubetænkelig.”
Denne konkrete vurdering er foretaget og ganske klar, de daværende eksisterende 8 ældre møller (nu nyt mølleområde) i området er inden for 28 x møllehøjde af Høgsted 1, og samspillet mellem vindmøllegrupperne er ubetænkelig, alene grundet af, at de 8 møller er forældede og skal nedtages og ikke erstattes af nye . Citat :
“på sigt vil de ældre møller blive nedtaget, og der vil opstå et mere velordnet landskabs billede med færre større vindmølleparker” .
“Når møllerne ved Rønnovsholm nedtages om 1-11 år vil den visuelle påvirkning formindskes betydeligt og vurderes at blive moderat, og mindre end de eksisterende vindmøller da udbredelsen er langt mindre” .
“Når de eksisterende vindmøller i projektets nærzone bliver nedtaget, kan de ikke udskiftes med nye og større vindmøller.”
Citat – VVM april 2015, Høgsted 1.
Altså har man i vvm rapporten fra Høgsted taget aktivt stilling til andre anlæg i opstillings området af møller i 28 x møllehøjde, som lovgivningen foreskriver, og konkluderet at efter nedtagning af 8 eksisterende møller, bliver de landskabelige påvirkninger ubetænkelige.
Altså er nedtagning af 8 eksisterende møller og krav om at de ikke kan erstattes, en klar forudsætning for godkendelse af opsætning af vindmølleparken Høgsted 1.
Med planerne om en fortsat sagsbehandling, med det mål at gennemfører opstilling i det konkrete område, stik imod vvm rapporten fra 2015, og lovgivningen, må man formode at kommunen stiller sig markant dårligt juridisk, velvidende og oplyst om forholdene på området.
Vores juridiske forståelse rækker ikke til at klarlægge om en fortsat projektering i området, strider mod Høgsted 1 eller det nye planlagte Høgsted 2, dette må afdækkes andetsteds.
3. D.28/9-2021 indsendte vi en klage til planklagenævnet, klagen indeholdt flere klagepunkter.
Et af klagepunkterne gik på, at kommunen ikke have overholdt lovgivningen på området. Vores påstand var, at hverken miljøvurderings loven eller habitatbekendtgørelsen var overholdt, og at miljøvurderingen var behæftet med så væsentlige retslige mangler at denne skulle tilsidesættes som ugyldig.
Planklagenævnet har D. 29/3-2022 anerkendt vores påstand og hjemsendt kommuneplanstillæg nr. 59 (nu tillæg nr. 6) og miljøvurdering til Hjørring kommune til fornyet behandling.
Sag nr. 22/03198 og 22/03197, klage nr. 1027277 og 1027279.
Klagens andre punkter blev ikke behandlet, da dette ikke var relevant, da hele Hjørring kommunes materiale blev hjemsendt til fornyet behandling.
Hvordan administrationen og politikerne modtager denne hjemsendelse og hvad man gør fremadrettet, tør vi ikke gætte på, men der skal ikke herske tvivl om at vi opfordrer på det kraftigste til at man tager kontakt til ansøger af mølleprojektet og via dialog, forsøger at finde en alternativ placering, eller helt nedlægger projektet.
Der er brugt uanede resurser på sagsbehandling siden 2018, og man er slået tilbage til start …
Dette er et oplagt tidspunkt til at overveje det rigtigt i projektet og dets placering.
4. Vi er som naboer, helt naturligt på hjemmebane her i vores område, og der hersker ikke tvivl om at har et unikt naturområde, som ikke tåler en vindmøllepark.
Vi har i forvejen udsigt til over 30 møller, og disse lever vi med, men ved dette nye projekt sætter vi foden ned.
Vi kan og vil ikke acceptere en udvidelse af eks. møllepark ved Høgsted, dette grunder i de skadelige virkninger de vil have på naturen i området, men også den aftale der blev indgået, ved opførelse af Høgsted 1-møllerne, mellem os, mølle-opstiller og jer politikere, dette er et klokkeklart løftebrud.
Det er ikke nogen hemmelighed at det slider på os herude, det er hårdt at føre denne “kamp” mod en overmagt, men vi er målrettede og stædige – ikke for at kun være stædige, men fordi det er så forkert det her projekt.
Venligste Hilsener og ønsket om en god påske
På vegne af foreningen mod kæmpe vindmøller ved Ilbro enge
Jesper Vanggaard Jensen
hvad med at tage kontakt til Frode Larsen (NB) i byrådet han har erfaring med at kæmpe mod vindmølle projekter
Medmindre byrådet har magt til at ændre på det europæiske el-net, så giver det ikke mening at bruge ressourcer på at planlægge for flere vindmøller på land. Vent på energiøerne, de bliver nemlig “født” uden flaskehalse i modsætning til vindmøllerne på land.
https://www.dr.dk/nyheder/landmand-loefter-sloeret-mystisk-faenomen-derfor-staar-vores-vindmoeller-bomstille-naar-det
Det passer simpelthen ikke.
En masse husstande skal overgå fra olie og gas til luft til vand varmepumper. Det er også oplagt, at fx Hirthals varmeværk burde kunne give en prisreduktion på 25%. Vi får også flere elbiler.
Det er derfor noget baglæns og meget forsinkende at vente på noget, der kommer fra havet og desuden slet ikke er nok.
Men Jeg kan da være meget enig i, at den nordiske elbørs trænger til nogle kraftige ændringer.
Det kan fx ikke være meningen, at danske møller skal få tysk tilskud for at være bremset. Formålet jo er at ersttate fx kul fra Aalborg og gas fra Hirthals og rundt omkring.
Så man organisere sig, så man straks skruer ned for brænderne. Vi har idag en fremragende vejrtjeneste til hjælp og computere med automatik.
Det næste trin er jo knapt nok barn endnu. Når vinden er der extra, så bør man i det mindste kunne lave en masse brint. Ilten kunne så bruges i skolernes indeklima. Her er der heller ikke sket meget i mange år.
Det, der mangler, er at få tingne gjort efterhånden. Rom blev vistnok heller ikke bygget på en dag. Jordens skabelse tog dog kun en uge.
Og den med at alt kan bremse møller er jeg yderst træt af.
Har nogen i det hele taget undersøgt, om de dyr ude omkring Høgsted fx dør tildligere pga lungekræft. Næh, det har man ikke. Det meste er, at de lokale ikke bryder sig om de møller, hvorefter man har lavet en skrammellov, der ikke tjener almenvældet.
Lagde man samme slags love her, så kunne Jeg forbyde biler at køre forbi, når Jeg sover ved et flag ud af vinduet.