I uge 37 holdes der Åbent–hus i alle landets bordtennisklubbers BAT60+ afdelinger, hvilket selvfølgelig også gælder hosBordtennisklubben B75 .
I Hjørring Kommune finder det sted mandag 11. september kl 12–14 og onsdag 13. september kl 11–13 i Multihallen ved Hirtshals Idrætscenter på Halvejen.
Det er gratis at deltage. Man skal blot medbringe indesko. Bat og bolde lånes. Forudgående kendskab til spillet er ingen forudsætning.
Baggrund
Bordtennis i BAT60+ er et initiativ, som retter sig mod pensionister. Formålet er at flere ældre motionerer og indgår i sociale fællesskaber.
Bordtennis kan spilles af alle uanset fysisk formåen. Det er godt for at opretholde bevægeligheden i kroppen, det styrker muskler og led, det er godt for kredsløb og balance. Reflekser og hurtig tænkning er god motion for hjernen.
En væsentlig ingrediens i træningen er det sociale samvær. Vi er et fællesskab, hvor der fortælles historier, drikkes kaffe, hygges og nye venskaber opstår.
– Vi er netop nu ca. 40 aktive medlemmer, der samles i Hirtshals multihal. Der er mulighed for at spille to gange om ugen, men der er ingen forpligtigelser. Vi er som regel ca 20 deltagere på de enkelte dage, fortæller Claus Uttrup fra B75.
– Vi mødes normalt i god tid, så der er mulighed for at snakke om løst og fast. Så spiller vi single i en time. Dernæst holder vi kaffepause, og bagefter spiller vi double i en lille time.
– Vi spiller på forskellige niveauer, for nogle har ikke spillet tidligere, mens andre har spillet på hobby–niveau i deres ungdom, men vi lægger vægt på at alle møder hinanden. Vi har en træner tilknyttet en time om ugen, men træner også hinanden, slutter Claus Uttrup.
Multihallen er en af de få haller, som er bygget målrettet til bordtennis. Der er fast opstillet 12 borde. Der kan lånes bat og bolde.
BAT60+ afdelingen i Hirtshals blev etableret i 2016 og har været i konstant udvikling lige siden.
Budskab til interesserede:
”Udnyt muligheden for at blive introduceret til bordtennis og BAT60 sociale fællesskab. Det vil du
ikke fortryde.”
Kontaktperson: Claus Uttrup, tlf. 7231 4200 E–mail: clausuttrup@gmail.com
Det er lidt sjovt, at der bliver brugt et billede, af en spiller, der spiller i Lundergård i Hjørring.