For 10. år i træk byder Lørslev & omegns Borgerforening, i samarbejde med Sindal & Omegns Havekreds den 6. august fra kl. 10 til 16 velkommen til en søndag , hvor du kan besøge 9 meget forskellige og spændende haver. Du vil opleve de traditionelle parcelhushaver, men du vil også støde på den kontrollerede vilde have og anderledes dekorative haver. Der er noget for og til alle.
Ruten rundt i byen kan også tages i køretøj, såfremt man ikke har tålmodigheden eller bentøjet til byvandring. Havelågen er nemlig åben hos velkendte haver, hvor du kan se udviklingen fra sidste år, men der er også nye haver at udforske, således at du kan lade dig inspirere fra både nye og gamle værter.
Turen starter i Lørslev Café & Kulturhus på Ugiltvej 883, hvor du får et kort uddelt, og herefter kan du selv besøge de åbne haver, hvor værterne står klar til at tage imod og tilbyder vidensdeling omkring det, du ser i deres haver.
Du kan også afslutte din runde i Lørslev Café & Kulturhus, hvor du kan købe en kop kaffe og lidt lækker kage i haven, hvor der også vil være mulighed for at købe forskellige planter, skulle du have plads til lidt ekstra i din egen have.
Arrangementet er naturligvis gratis – og tovholderne glæder glæder til at byde dig velkommen.