New York har måske taget patent på at være byen, der aldrig sover, men fremover kan Hirtshals måske være havnebyen, der aldrig kommer hviledagen i hu endsige holder lukket på hellidage, hvilket i hvert fald er tilfældet i påsken 2022.
Som allerede antydet ovenfor og tillige tydeliggjort nedenfor gælder den udvidede åbningstid ikke bare mange specialbutikker, kunsthåndværkere og spisesteder, men altså også klinikken Thaisima Massage and Spa på Kystvejen 19 i Hirtshals.
Hvis man derfor på sin egen Via Dolorosa skulle få slæbt sig en dårlig ryg til under indkøbene i havnebyen, er der således mulighed for kompetent smertelindring, der eventuelt kan suppleres med en ligeledes saligt lindrende bjesk.