I forbindelse med påskens SANS kampagne har man en enestående mulighed for at blive guidet rundt til de Arbejdende Værksteder i Lønstrup af kunst- og kulturformidler Lina Franke Hedegaard. Hun vil med stor indlevelse og indsigt fortælle om kunstnerne og deres passion, der hvor de har deres værksteder og gallerier.
Endvidere vil Lina Franke Hedegaard fortælle historien om, hvordan det blev muligt for kunsthåndværkerne og kunstnerne at indtage Lønstrup og på den måde være med til, at byen og egnen fik en ny identitet gennem deres arbejdende værksteder. En 2,5 km. gåtur fyldt med spændende fortællinger og frisk luft.
I de Arbejdende Værksteder i Lønstrup er vi en gruppe kunstnere og kunsthåndværkere, som lever og ånder for vores håndværk og derfor holder byens værksteder åbne året rundt. Kunsthåndværkerne bor alle med meget kort afstand til hinanden og bidrager til at gøre Lønstrup til den by i Danmark, der har den største koncentration af kunsthåndværkere.
Værkstederne spænder vidt og laver smykker, skulpturer, glas, keramik, undervandsfotografier og malerier.
Tidspunkt: Palmesøndag den 24. marts kl. 11-13
Mødested: Artstudio Jan Balling, Strandvejen 3
Pris og tilmelding: 50 kr. pr. person, som betales ved tilmelding på mobilepay box07620.
Noter dit navn på indbetalingen.
Loenstrup Smykke Design, Rubjergvej 34 – www.nynnekegel.dk
GALLERI VAND, Rubjergvej 8 – www.gallerivand.dk
Giebelhausen Keramik, Rubjergvej 5 – www.giebelhausen.dk
Artstudio Jan Balling, Strandvejen 3 – www.janballing.net
Glaspusteriet Rikke Precht, Strandvejen 49 – www.rikkeprecht.dk
Keramoda v. Vibe Falkenberg, Strandvejen 56 – www.keramoda.dk
Glashuset Lønstrup, Strandvejen 68 – www.vangeglas.dk
Galleri Dorte Friis, Strandvejen 71 – www.galleridortefriis.com