Søndag den 16. juli klokken 11 til 16 er der åbne værksteder på kulturstedet Tversted Skole, hvor alle er velkomne, og det er ganske gratis.
Tversted Skoles værksteder byder denne dag indenfor i deres værksteder. Alle er ”på arbejde” søndag og glæder sig til at møde de mange gæster, der har interesse i værkstedets arbejde. På de åbne værksteder har alle tid til en snak og til at demonstrere, hvad de går og laver.
Værkstederne arbejder i 2023 med emnet TID. Vores tid – den politiske tid – den mentale tid, – og mange andre fortolkninger.
Der er søndag åbent i Hirseriet, som serverer dejlig frokost, kaffe med videre, og du skulle prøve deres fantastiske brød.
Det er ganske imponerende at følge arbejdet på værkstederne, hvor dygtige hænder vedligeholder gode traditioner og gamle håndværk med for eksempel vævning, bogtryk, bogbinding, skulpturformgivning, papirmageri, pileflet og syning.
På Tversted Skole finder du blandt andet:
- Tekstilværksted (Torhild Trydal)
- Vævestuen 1. klasse (Nanna Guldsmed-Thomsen, Kaisa Bengtsson, Eldrid Bergli)
- MoreMinds Letterpress/bogtryk (Søren Bornak)
- Bogbinder (Jes Bonde Nielsen)
- Skulpturværksted (Anne Fonnesbech)
- Keramikværksted (Anne Midtgaard)
- Vævestue (Winther Weave v. Bente Winther)
- MoreMinds Papirmageri (Lene Maan Bornak)
- Sy- og Pileværksted (Lisbeth Andersen og Kirsten Thomsen)