Tannistest 2023 ved Tannishus i Tversted er slut for denne gang, og efter denne vigtige del af kåringen af den særdeles eftertragtede titel “Car Of The Year” – Årets Bil i Europa, kommer resultatet i begyndelsen af det nye år efter test i andre lande også.
Den traditionsrige Tannistest havde i en uges tid Tannishus som samlingssted, og deltagerne nød den gode mad hos Klerly og Åge Vinther på Restaurant Tannishus.
De flotte biler var udstillet og skabte en herlig stemning I Tversted, og mange fulgte også test på stranden og andre steder i området. Vejret tilsmilede årets Tannistest på flotteste vis.
Tannistest samler hvert år, også som en god forlængelse af turistsæsonen i Tversted, foruden de smukke biler og pressefolk også mange internationale deltagere fra dommerjuryen, ingeniører, teknikere, produktchefer og informationschefer fra den globale bilindustri.