Ældresagen i Sindal indledte forleden efterårssæsonen med en festlig aften, hvor der var inviteret til “spis sammen” og underholdning med Lars Jakobsen Band fra Lønstrup.
Da formanden for Ældresagens afdeling i Sindal, Astrid Petersen, bød velkommen, var Aktivhuset fyldt til sidste plads.
Efter et par fællessange med akkompagnement af Lars Jakobsen blev der budt på grillede frankfurter, frikadeller og kold kartoffelsalat.
Efter spisningen underholdt Lars Jakobsen med egne sange, anekdoter og fællessang ud fra omdelte sanghæfter.
Senere blev der serveret is a la Doris og kaffe, hvorefter underholdningen og fællessangen fortsatte et stykke tid.
Sluttelig takkede Astrid Petersen for det store fremmøde og Lars Jakobsen for en særdeles underholdende aften.