Produktionen af mad og serveringen af samme er to områder, hvor det er muligt at gøre rigtigt meget godt for miljøet.
Mens der i køkkenet justeres løbende, så så lidt mad som muligt går til spilde, så er der også ved serveringen i hallerne fokus på at nedbringe energiforbruget.
– Ved morgenmad og frokost har vi således droppet udlevering af bakker, således at vi sparer ganske meget vand til vask af bakker, forklarer Hanne Brusgaard, der er ansvarlig for serveringen ved Dana Cup.
– Desuden går vi gradvist over til brug af stålbestik, som let kan vaskes af i vores miljøvenlige opvaskemaskiner, og som i modsætning til bestik af plast kan genbruges i årevis.
– Endelig arbejder vi i øjeblikket på, hvordan vi på samme måde kan indfase energivenlige tallerkener og krus, som genbruges igen og igen, tilføjer Hanne Brusgaard.
Affald bliver sorteret med stort omhu
Affald er desuden en ressource. Derfor giver det rigtig god mening at sortere affald, så mest muligt kan blive brugt igen. På Dana Cup bliver alt affald vejet og sorteret med største omhu.
– Vi sorterer i mange fraktioner. Plasttallekner kan desværre ikke genbruges, så de ryger til affald. Derimod kan blød plast, både klart og farvet, fint genbruges og sorteres separat, fortæller Nina Malkin, der har ansvar for affaldssortering under Dana Cup.
– Vi sorterer bioaffald som f. eks. afskær fra grøntsager, lige som overskudsmad fra måltiderne bliver afhentet af forskellige organisationer, som efterfølgende uddeler det til mennesker, der har et behov, og således at mad, der ikke fejler noget, ikke smides ud.
– Metaldåser og glas, eksempel flasker, sorteres. Vi er tæt på at sortere mellem 85 og 90 pct. af vores affald, slutter Nina Malkin med tilfredshed.
Foto: Hans Ravn/Dana Cup.