Den nye rapport fremlægger tre forskellige modeller for en CO2-afgift. Fælles for dem er, at de alle viser vejen til reduktioner på 3,5 millioner tons CO2. Den centrale forskel på modellerne er, hvor meget de vil koste at indføre, og i hvor høj grad de vil føre til, at produktion og CO2 flyttes til udlandet.
Rapporten er en delrapport, der først og fremmest handler om industrien. Først senere på året følger anden del af rapporten, der vil fokusere på transport- og landbrugssektoren. Men de politiske afvejninger, rapporten klarlægger, gælder også for akvakultur og den øvrige landbrugssektor.
”Rapporten kridter banen op for de kommende politiske forhandlinger: Foretrækker man en lav pris per reduceret ton CO2 og accepter en vis afvikling af produktionen i Danmark – eller vil man investere i, at virksomhederne kan omstille og holde mest mulig produktion i Danmark? For Dansk Akvakultur er sagen klar. En CO2-afgift skal designes på en måde, som bidrager til udvikle og ikke afvikle produktionen i Danmark”, siger Niels Dalsgaard, formand for Dansk Akvakultur.
En CO2-afgift kan desuden skabe yderligere ubalance mellem land og by, da især arbejdspladser i landbrugs- og fødevaresektoren vil blive ramt. De arbejdspladser, som genopstår, vil være i storbyerne og ikke i land- og kystdistrikterne. Det viser en rapport fra december 2021 om effekterne af en CO2-afgift på beskæftigelsen.
”Den grønne omstilling bliver ikke mere grøn af, at man flytter udledning og arbejdspladser til udlandet og de resterende arbejdspladser til storbyen. Danmark bør satse på at inspirere internationalt med en klimapolitik, der skaber udvikling, innovation og en god balance mellem land og by. Det håber jeg, politikerne vil minde sig selv om under de kommende politiske forhandlinger om en dansk CO2-afgift”, siger Niels Dalsgaard.
