Henset til den stærkt stigende smitte såvel i hele Danmark som i Hjørring og omegn kan bestyrelsen ikke se andre udveje end at aflyse Home Hjørring Cup 2021.
Med 212 tilmeldte hold var der ellers udsigt til et rigtigt fint stævne. Flere hold var imidlertid begyndt at melde fra og henset til den stadig stigende smitte forudså bestyrelsen, at dette ville accelerere op i mod stævnestart.
– Uagtet, at der ikke for nuværende er restriktioner, der forhindrer en afvikling af stævnet ville vi ende med et stærkt reduceret stævne, der slet ikke vil leve op til det vi gerne vil tilbyde vores, igennem mange år, trofaste kunder. Endvidere har vi henset til, at en samling af mange unge i hallerne vil kunne medføre et endnu hårdere smittetryk, lyder det fra bestyrelsen.
Så igen beklager bestyrelsen rigtigt meget, men håber man kan ses til Home Hjørring Cup 2022.