Søndag skulle menigheden tage afsked med kirkesangeren Hanne. Efter hendes eget ønske blev det holdt stille og kun med det personale og de menighedsrødder, der var i kirke søndag.
Hanne fik i den anledning tak for næsten tyve år i ved kirkerne i Tornby og Vidstrup. Hun har om nogen, blev det slået fast, sørget for, at der var liv i kirke og sognegård. Hendes utrættelige arbejde med babysalmesang, tumlingesang, fredagsfamiliegudstjeneste med spisning og sangaftener i sognegård har været noget af det mest velbesøgte.
Hanne har desuden fungeret som korledervikar og afholdt sommersangsaftener, hvor også tyske turister elskede at komme og meget mere. Hun fik folk til at komme og være glade og skabe fællesskaber. Ligesom hun fik gjort det nemt for alle at træde over tærsklen til sognegård og kirke.
Nu skal kirkesangeren til at nyde livet sammen med Jørgen og deres dejlige sommerhus solidt plantet i Tornby.
Kilde: Tornby og Vidstrup Kirker.