Kort før weekenden blev der trykket hænder og taget billeder af de lokale trepartsrepræsentanter for både Limfjorden og Mariagerfjord.
Begge steder er det nu lykkedes repræsentanter fra kommunerne, Danmarks Naturfredningsforening og landbruget at blive enige om omlægningsplaner for de respektive vandoplande.
Da der tidligere er lavet en omlægningsplan for Nordlige Kattegat og Skagerrak, er første del af arbejdet i de tre lokale treparter, som landboforeningen Agillix har været involveret i, dermed afsluttet, og det glæder ifølge en pressemeddelelse fra Agilix formand Carl Chr. Pedersen.
– For landbruget er der rigtig meget på spil i de lokale treparter, men vi er hele tiden gået konstruktivt til værks og har forsøgt at finde løsninger. Det samme gælder de øvrige parter. Det er derfor, vi står, hvor vi gør i dag, siger han.
Næste skridt er frivillige
Når alle omlægningsplaner er blevet godkendt af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) sendes planerne inden nytår til afstemning i byrådene i de relevante kommuner.
Bliver omlægningsplanerne vedtaget her, så venter næste skridt, hvor landmænd og lodsejere vil blive kontaktet, hvis de har jord i nogle af de udpegede områder.
– I Agillix har vi fået mange henvendelser fra landmænd omkring udtagning af lavbundsjord. Det er og bliver dog frivilligt, om man vil være med eller ej. Det er helt i orden at sige nej, siger næstformand Torben Farum.
Arbejdet i treparterne fortsætter
Selvom første del af arbejdet i de lokale treparter altså nu er afsluttet, fortsætter parterne med at arbejde videre for at realisere de ting, der er aftalt i omlægningsplanerne.
Med i aftaleteksterne for treparterne i både Limfjorden og Mariagerfjord er for eksempel en anbefaling om at vente med indsatsen på den høje landbrugsjord, indtil staten har udvidet det katalog af virkemidler, som kan bruges til at nedbringe kvælstofudledningen.
Det kan for eksempel ske ved at give tilskud til dyrkning af græs, som på linje med andre virkemidler kan have en gavnlig effekt på vandmiljøet.
– Hvis der skal ske omlægning og kvælstofreduktion på den høje jord, er vi nødt til at have alle muligheder bragt i spil. Her mangler vi både de økonomiske puljer og flere virkemidler. Det forventer vi også, at staten vil levere på, siger Carl Chr. Pedersen.
