Sisse Fisker, bestyrelsesmedlem i DitFinanshus i Vrå, styrer slagets gang, når Trine Rubæk fra DitFinanshus og Line Skov fra aktiemor.dk onsdag den 13. marts klokken deler deres viden og erfaringer om investering – kun for kvinder denne gang.
– Efter oplæg tænder vi computerne og kommer i gang med at investere på aftenen. Selv små investeringer kan gøre en stor forskel for din økonomi, siger Trine Rubæk.
Hun har flere end 17 års erfaring indenfor den finansielle sektor både privatøkonomisk rådgivning, samt formueoptimering for private og virksomheder. Trine har en solid baggrund inden for formue- og pensionsrådgivning, senest som chef for pensionsområdet i et pengeinstitut med det overordnede ansvar for tre lande. Hun har ligeledes stor erfaring med firmapensionsløsninger til virksomheder.
DitFinanshus sørger for, at det bliver en hyggelig aften med bobler og snacks.
Der var fuldt hus til den første kvinde-økonomi aften i DitFinanshus med 120 skønne kvinder for at få gode råd om økonomi.
Deltagerne skal medbringe en bærbar computer og ”MitID” og selvfølgelig lyst til at lytte og lære i fællesskab med en masse andre kvinder.
Aktiemor ved en masse om at investere. Hun hedder egentlig Line Maria Kühlwein Skov og bor i Holstebro sammen med min kæreste og deres tre drenge.
Hun begyndte under en barsel at nørde i aktieinvestering efter at have tænkt på at investere i flere år.
– Jeg vidste bare ikke, hvordan jeg skulle gribe det an. Mit mål var, at mine penge skulle arbejde for mig, og at jeg kunne bruge investering som et middel til at leve det familieliv min kæreste og jeg drømte om, fortæller Line, der er uddannet sociolog.
– Ud fra en sociologisk vinkel er investering et vildt spændende felt, da det historisk set har været båret af nogle kønsbestemte normer, der har tilskrevet, at det ikke er for alle og enhver at investere. Og det er ikke sandt!
– Jeg har et brændende ønske om at aftabuisere og afmystificere investering, for det er nemlig en mulighed for os alle. Drømmer du om at komme i gang med at investere, og har du brug for lidt hjælp, så er vi klar til at hjælpe.
Køb af billetter til denne spændende aften hos DitFinanshus på Stadionvej i Vrå