Der er sket et fald i antallet af nysmittede med covid-19 i Nordjylland den seneste uge. Det viser de nye smittetal fra Statens Serum Institut, som er kommet ud lørdag eftermiddag.
Siden fredag er der på landsplan konstateret 879 nye tilfælde af coronasmitte, men ser man på tallene for de seneste syv dage, er antallet af nye smittetilfælde faldende i de 11 nordjyske kommuner i forhold til sidste weekend.
Brønderslev er den nordjyske kommune, der lige nu har det højeste incidenstal. Incidenstallet er et udtryk for, hvor mange coronasmittede borgere der er per 100.000 indbyggere, og her ligger man i Brønderslev Kommune på 204,1.
Knap så slemt ser det aktuelt ud med 92 konstaterede smittede over de sidste 7 dage samt et incidenstal på 142,9 i Hjørring Kommune.
Kilde: TV2 Nord.