Der har i et stykke tid været ekstra travlhed hos Kølemadsen A/S med base i Hirtshals. Det skal ifølge direktør Jens Lund Madsen ikke forstås negativt, da de i sagens natur er rigtigt glade og stolte over alle de opgaver, de får, og de glæder sig til at løse hver og én.
– Det, der nager os alle i firmaet, er, at vi har haft så travlt, at det har været til gene og nok også irritation fra nogle af vores kunder, da vi grundet travlheden og akutte udkald, har måtte skubbe på nogle jobs og aftaler der ikke har været akutte, og hvor der ikke har været fødevarer der risikerede fordærv, forklarer Jens Lund Madsen.
– Vi gør ALT hvad vi kan for at få afsluttet sagerne hurtigst muligt, og alle akutte opgaver bliver og er blevet udført. Et tiltag er, at vi kommer til at udføre en del jobs på overtid om aftenen og i weekenderne, selvfølgeligt uden ekstra omkostninger til jer kunder, tilføjer den administrerende direktør hos Kølemadsen.
Jeg er stolt og taknemmelig over mine dygtige ansatte, der har håndteret det ekstra arbejdspres fantastisk, og har arbejdet weekender og aftener for at komme i mål, og vi kommer i mål grundet dem. Det har også været meget hårdt, og jeg har en stor opgave i at sørge for at belønne deres fantastiske indsats, uddyber Jens Lund Madsen.
– Jeg er også selv hoppet i arbejdstøjet og hjælper med at få løst nogle af de over 100 igangværende sager, der er for tiden. Desuden er vi mandet op med to ekstra medarbejdere siden september. Vi er også for tiden i gang med at søge to lærlinge.
– Proaktivitet er et af vores nøglemål, så jeg er meget ked af og vil undskylde til de af jer, der har ringet og skrevet og rykket på tingene. Jeg skal nok sørge for at tage kontakt ved eventuel udsættelse eller planlægning fremover, fastslår direktøren, som er sikker på, at virksomheden kommer i mål i år og også kan klare nye opgaver.
– Så endelig ring eller skriv ved behov, slutter Jens Lund Madsen.
Link til tidligere artikel
Fuld skrue med optimering af forretningsgange og drift hos Kølemadsen A/S