Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det, men centerdirektør Alex Rasmussen har rundet et skarpt hjørne og blev i anledning af de 50 år lørdag fejret med manér i Idrætscenter Vendsyssel.
Ifølge gæsterne og de ansatte en fantastisk dag til ære for en dedikeret leder, der igennem 18 år har præget Vrå og ikke mindst altså Idrætscenter Vendsyssel. Knap 350 gæster deltog i receptionen, mens endnu flere sendte hilsner fra nær og fjern.
Det var fortsat jævnfør de tilstedeværende en fornøjelse at høre de flotte taler og indslag ikke mindst også fra fødselaren selv.
– Jeg vil gerne sige en stor tak til erhvervslivet, foreningerne, de frivillige, mine medarbejdere og ikke mindst min familie. Sammen har vi opnået meget, og jeg føler mig virkelig heldig og taknemmelig for at have så støttende et netværk omkring mig. At fylde 50 år bliver en sand glæde, når man er omgivet af så meget kærlighed fra familie, venner, medarbejdere og netværk, lyder det efterfølgende fra Alex Rasmussen.
Også tak for alle de flotte gaver, taler og underholdende indslag, der både rørte hjertet og fik smilet frem på læben.
Stort tillykke tillige fra os på NordsøPosten!
Foto: Idrætscenter Vendsyssel.