Der er rigtig mange kræfter i form af mennesker og materiel i sving for at holde i første omgang de store og vigtigste veje fremkommelige i den forventede snestorm.
Ved rundkørslen Frilandsvej og Ringvejen i Hjørring var mængden af biler på vej til arbejde betydeligt mindre end normalt sådan en tidlig morgen, så der var god plads til lastbiler og traktorer med sneplove.
De mindre veje ryddes ikke af det offentlige, og mange steder har borgerne selv betalt for at få ryddet sne for at kunne komme på arbejde og for at sikre eventuelle udryknngskøretøjer muligheder for at komme frem. Der kan dog være en del ventetid på snerydning.
Har du en historie fra vinterdagen, så send gerne en mail med et par ord og foto til Nordsøposten på pallew@nordsoeposten.dk