Naturmødet lagde fredag scene til et såkaldt politisk topmøde i Thunderdome. Det gav ifølge arrangørerne en spændende og livlig debat, hvor ministre, partiledere og ordførere fra hele Folketinget krydsede klinger på Sydvestkajen.
Debatten bød på klare visioner, vigtige dilemmaer og tillige konkrete bud på handlinger fra blandt andre Jeppe Bruus (S), Carl Valentin (SF), Kim Edberg Andersen (DD), Ole Birk Olesen (LA), Mona Juul (C), Pelle Dragsted (Ø), Martin Lidegaard (B), Torsten Geil (ALT) og Lars Aagaard (M).
Det stod angiveligt også klart efter debatten, at alle partier kort fortalt vil passe godt på naturen, men vejene dertil er vidt forskellige. Desto vigtigere forekommer den demokratiske samtale med henblik på netop at finde kompromiserne.
Scenerne for debatten og samtalerne er lige præcis den ramme, der så velforberedt og prisværdigt af Hjørring Kommune stilles til rådighed for alle, som har lyst til at byde ind med konstruktive tanker og visioner ved Naturmødet.
Find hele lørdagens program på den gode app eller her hos Naturmødet 2025.
Foto: Naturmødet.
Diskussionen om post