Det er dygtige musikere fra Hirtshals, Hjørring med videre, der i bandet Almost Quo giver gratis koncert i forbindelse med Open by Night i Østervrå fredag den 29. august klokken 19.
Arrangørerne Østervrå Handel og Erhvervsforening skriver: – Kom og oplev Almost Quo live på scenen ved Industrivej under Open by Night. Almost Quo er bandet, der bringer de største Status Quo-hits til live med masser af energi og spilleglæde.
– De går på scenen midt i festen til Open by Night, og du kan godt begynde at glæde dig til en aften fyldt med fællessang, god stemning og rock for alle. What’ever You Want, In the Army Now, Rockin’ All Over the World, Caroline, ja, du kender dem, og du kommer til at synge med.
Almost Quo, med Benjamin Andersen fra Hjørring som frontfigur, har spillet over hele landet og leverer et show, der rammer både unge og ældre, og som med garanti får gang i både hænder og fødder.
Det ved de mange, der har oplevet bandet blandt andet på Restaurant Tannishus i Tversted…


