Havnen kan fornuftigvis yde bugserassistance til praktisk taget alle skibe i forbindelse med anløb, afgang og forhaling i Hirtshals.

Tirsdag var bugserbåden Havkatten således ovre for at hjælpe med at slæbe lastskibet Amalie ud af dokken hos Hirtshals Yard A/S.

Lastskibet har over den sidste måneds tid fået ny motor i Hirtshals Havn. Skibet er 89 meter langt, 11 meter bredt og er på 1624 BRT.