Af Anders Hedegaard
Hjørring
Egentlig lidt underligt, at det ikke er slået større op i vores “Breaking-presse” eller måske i højere grad fra de politiske beslutningstagere. Vores Statsminister har da været på scenen i dag.
Hvorfor ikke nævne gode resultater (facts) fremfor vilde dommedags forudsigelser, som ingen gang har på vores jord, og som hver gang har været skudt helt ved siden af skiven – men har bevirket, at vi er fastholdt i og af et restriktionsregime, hvor medicinen er 100 gange så voldsom som sygdommen.
Men FACTS er: Ingen er døde med corona på vores plejehjem i sidste uge…
Næsten alle er vaccinerede. Plejehjemsbeboere udgør 39 procent af alle døde hidtil, så det har enorm betydning for det fremtidige dødstal.
Det er da en god nyhed…
Og jeg tror faktisk ikke, at vi kan gøre det bedre…. – med mindre en form for genopstandelse indtræffer…
(Gad vide om det er med hos de fremmeste og dygtigste i kongeriget – dem der sidder med matematisk modellering og gang på gang har ramt helt ved siden af skiven.)