Af Anders Rydal
Byrådskandidat
Venstre
Jeg har brugt en eftermiddag i Rakkeby sammen med Tina, Max, Jette, Carina, Anne, Laura og Nikolaj.
Det blev en emotionel og grådkvalt, men også interessant og oplysende dag. Dagens emne for diskussion var selvfølgelig deres fælles nabo, nemlig pyrolyseværket, SkyClean.
Mange kender måske allerede deres historier. Det gjorde jeg selvfølgelig også inden mødet forleden – men jeg må bare sige, at de gør ikke mindre indtryk af, at man høre dem fra deres egen mund.
Sagen har efterhånden været belyst både på TV, i Nyheder og på sociale medier. Fra alle mulige vinkler og ud fra alverdens synspunkter.
For mig at se, så er det svært at lade sympatien falde andre steder end et. Når der er familier, børn, sundhed og spørgsmålet om, hvorvidt man kan blive i sit hjem på spil – ja så bør tvivlen ikke være til stede.
Jeg er bestemt ikke færdig med at samle synspunkter i denne sag og det bliver nok heller ikke sidste gang at jeg sætter mig ned og taler med ovenstående hold. Men nu er der lige noget info der skal bearbejdes.



Det er en frisk og favnende tilgang, Venstrekandidat Anders Rydal har. Tak for det!
Imidlertid går Rydal så meget imod Venstres politiske linje, at processen minder lidt om en landmand, der frivilligt hopper ned i sin gyldetank for at rengøre tankens sider med en våd-serviet.
Sagen er vedr. Agri og Stiesdal, at Venstre bevidst prøver at begrave eventuelle habilitets-spørgsmål, og at Venstreborgmesteren på SkagaFM kalder lokale borgere med sundhedsproblemer for ”postulerende hetzere”.
Så det er noget af en reform-rejse, Rydal her sender Venstre ud på.
Rejsen er nødvendig. Tak for gåpåmodet, Rydal.
Tak for en saglig snak baseret på fakta. Og dejligt at det kom fra en venstre-mand. Hatten af for dit mod og din vilje til at stikke hånden i en hvepserede. Jeg er jo en af dem med “nej-hat” åbenbart. Nej til syge mennesker, nej til stavnsbinding, nej til vanvittig trafik. JA TAK til sund fornuft og retfærdighed.