Årets store andespil i Tornby finder sted i byens Forsamlingshus, torsda, den 7. november, kl. 19.30. Andespillet er et af årets højdepunkter i forsamlingshuset med mange spilleglade deltagere, så det gælder om at møde frem i god tid og sikre sig sine spilleplader. Dørene åbnes kl. 18.30.
Det årlige andespil i Tornby har været en tilbagevendende begivenhed gennem mere end 30 år og er et stort tilløbsstykke, idet der kun afholdes det ene spil årligt i Tornby.
Opråber er den legendariske jollefisker Peter Jacobi, der på sin egen festlige facon krydrer hele seancen.
Der spilles om 25 gode ænder plus lidt rødvin i det sidste spil. Der er endvidere amerikansk lotteri med gode gevinster. Der vil være mulighed for at købe forfriskninger før spillet og i pausen.