Af Andreas Huus Andersen
Byrådskandidat til KV25
Danmarks Demokraterne
Hjørring Kommune
Jernmarker fylder stadigt mere i Hjørring Kommune. Mange borgere oplever, at udviklingen sker uden tilstrækkelig respekt for lokalbefolkningen og de konsekvenser, som store anlæg i det åbne land medfører. Set fra borgernes perspektiv er der flere tydelige problemer, som hverken politikere eller udviklingsselskaber kan ignorere.
Boliger mister værdi, og bankerne siger nej
Et af de største problemer er, at huse tæt på jernmarker mister værdi. Boliger bliver sværere at sælge, og banker er ofte tilbageholdende med at give lån til netop de ejendomme, der ligger inden for påvirket. For de familier, der allerede bor i områderne, betyder udviklingen i praksis, at deres økonomi og fremtidsmuligheder svækkes.
Elnettet er i forvejen overbelastet
Et andet centralt problem er, at elnettet i Hjørring Kommune ikke kan transportere den strøm, der allerede bliver produceret. At opføre flere jernmarker løser derfor ingenting. Strøm, der ikke kan flyttes, er i praksis værdiløs, og netop den situation opleves allerede i dag.
Det samme gælder i Hirtshals, hvor projekter på Hirtshals Havn er udfordret af, at kablet ud til havnen ikke har den nødvendige kapacitet. Det viser tydeligt, at net udbygningen halter langt efter ambitionsniveauet i kommunen.
Solceller hører til på tage, ikke på marker
Hvis der skal investere i solenergi, bør det ske dér, hvor strømmen bruges: på bygnings tage. Både kommunale bygninger og industriejendomme der kan bære solceller, og fordelen er åbenlys: strømmen produceres tæt på forbruget og belaster ikke elnettet unødigt.
Samtidig betales der i dag op mod 45.000 kr. om året per hektar i leje til landmænd for jernmarker, svarende til 900.000 kr. over 20 år. Hvis selskaberne har råd til at betale disse beløb, bør de også kunne investere i stærkere tagkonstruktioner, så solcelleanlæg kan opsættes på industriens tage i stedet.
Hvem rydder op, hvis firmaet går konkurs?
Mange borgere bekymrer sig også om risikoen ved, at selskaberne bag jernmarkerne går konkurs. Hvis det sker, ender der typisk med at være to muligheder:
- Et nyt selskab opstår og presser lejeprisen ned, mens landmanden stadig er bundet af den oprindelige kontrakt.
- Borgerne i Hjørring Kommune ender med udgiften til oprydning og fjernelse af anlægget.
Begge scenarier gør projektet økonomisk usikkert for både lokalsamfund og lodsejere.
Havvind truer i forvejen jernmarkernes økonomi
Dertil kommer, at der er indgået en politisk aftale om en stor havvindmøllepark. Flere partier indrømmede under kommunalvalget, at denne havvindpark økonomisk vil konkurrere med solcellemarkerne – som i forvejen ikke forventes at være rentable i mange år frem. Når jernmarkerne allerede er økonomisk skrøbelige, øger havvindprojektet risikoen yderligere.
Konklusion: En forkert vej for Hjørring
De mange udfordringer, faldende boligværdier, et utilstrækkeligt elnet, økonomisk usikre selskaber, risiko for oprydningsregninger og stærk konkurrence fra havvind peger alle i samme retning,
Hjørring har ikke brug for flere jernmarker.
Hvis kommunen vil satse grønt, bør den begynde med den mest logiske og bæredygtige løsning: solceller på tage, tæt på forbrugerne og uden at ødelægge landskabet eller borgernes økonomi.
