Nordjyllands Politi har angiveligt anholdt en kvinde efter en række episoder i Hirtshals.
Her var brandvæsen og politi torsdag aften rykket ud i forbindelse med meldinger om brand.
Ifølge Presse-fotos.dk har brandene været i flere halmballer, der er placeret på Jørgen Fibigersgade i Hirtshals.
Halmballerne fungerer som julepynt i byen, og man mistænker altså, at brandene er påsat. Det er også årsagen til, at en patrulje fra Nordjyllands Politi har anholdt en person og kørt vedkommende væk.
Brandvæsenet var hurtigt på stedet efter anmeldelserne, og flammerne blev slukket, før de spredte sig. Ingen personer er kommet til skade.
Politiet arbejder nu på at klarlægge sagen.
Foto: presse-fotos.dk.