Af Anne Honoré Østergaard
Regionsrådsmedlem i Nordjylland
Tidligere folketingsmedlem
Venstre
Den kollektive trafik er en livsnerve i hele landet. Den sikrer, at unge kan komme i skole, ældre kan komme til lægen, og pendlere kan komme på arbejde. I mange lokalsamfund er busser og tog afgørende for, at hverdagen hænger sammen. Derfor er det vigtigt, at beslutninger om den kollektive trafik træffes af mennesker, der kender de lokale behov – og ikke kun af en central instans uden forankring i de områder, hvor transporten er mest nødvendig.
Regeringens ekspertudvalg for kollektiv mobilitet har netop præsenteret fire mulige modeller for fremtidens organisering af busser og tog. Nogle fastholder den nuværende model, hvor kommuner og regioner har ansvar for den kollektive trafik, mens andre vil fjerne den lokale indflydelse helt.
Lokal indsigt sikrer de rigtige løsninger
En af de mest vidtgående modeller indebærer, at nye statslige mobilitetsselskaber overtager ansvaret for busdriften. Det betyder, at de, der dagligt arbejder med trafikplanlægningen lokalt, mister indflydelse. Den største svaghed ved denne model er den manglende forståelse for, hvordan transportbehovene varierer fra landsdel til landsdel.
Der er stor forskel på transportbehovene i Nordjylland og København. Her i landsdelen er busser ofte den eneste kollektive transportmulighed, og fleksibilitet er afgørende. Hvis beslutningerne træffes langt fra de steder, hvor de har betydning, risikerer vi, at trafikplanlægningen bliver for rigid og ikke tager højde for virkelighedens behov.
Afvent anbefalingerne – og husk den lokale stemme
Ekspertudvalget har endnu ikke givet deres endelige anbefalinger. Når de gør det, håber jeg, at den lokale forankring bliver en central del af overvejelserne. Det samme gælder, når Folketinget på et senere tidspunkt skal træffe beslutningen om den fremtidige organisering.
Kollektiv trafik skal fungere i praksis – ikke kun på tegnebrættet. Derfor er det afgørende, at de mennesker, der træffer beslutningerne, har en reel forståelse for, hvordan hverdagen ser ud i de områder, de planlægger for. Hvis vi fjerner den lokale indflydelse, risikerer vi at stå tilbage med et system, der ikke møder de behov, det var tænkt til at løse. Det må ikke ske.
