Af Anne Honoré Østergaard
Medlem af Folketinget
Opstillet i Hjørringkredsen
Venstre
Sådan tikkede der i går aftes kl. 23.05 en mail ind i min indbakke. Min reaktion var, at jeg fløj op fra sofaen med armene i vejret og bare råbte YES YES YES!!!
For de sidste mange måneder har jeg, med lidt hjælp fra mine blå kollegaer, kæmpet indædt for at ”lov L146” blev lagt i graven, og hvorfor så det?
Det hele startede ellers nok så flot med, at regeringen tilbage i august 2021 meddelte, at de ville skærpe kravene til de sociale medier. Det tror jeg ikke, at så mange havde noget imod, problemet var bare, at regeringens løsning var, at de ville forpligte sociale medier som eksempelvis Facebook og Twitter til at fjerne ALT ulovligt indhold indenfor 24 timer, ellers ville der vanke massive bøder. Altså de sociale medier skulle agerer domstol og indenfor 24 timer kunne vurdere om eksempelvis et billede, et opslag eller en video var ulovligt – en fuldstændig umulig opgave, som klart ville give det resultat, at de sociale medier ville fjerne langt mere end hvad der var ulovligt.
Loven, var inspireret af en udskældt tysk lov ved navn NetzDG, som netop hos vores tyske naboer har ført til øget censur – også af indhold, som ikke er ulovligt. For tænk lige over det: Hvis du havde et socialt medie, hvor du ville få massive bøder, hvis du ikke fjernede alt ulovligt indhold indenfor meget kort tid – ville du så ikke også sørge på at være på den sikre side, og hellere fjerne for meget indhold end for lidt?
Det er i hvert fald det, der er sket i Tyskland. Og det er det, som et enstemmigt kor af eksperter advarede om ville ske herhjemme, hvis regeringens lovforslag blev vedtaget i Folketinget. Men på trods af advarsler fra eksperter, så fortsatte regeringen ufortrødent med deres lovforslaget, og meningen var, at det skulle vedtages indenfor de næste par uger.
Derfor har jeg brugt oceaner af tid på at stille bunker af spørgsmål og samråd, for ytringsfriheden er noget af det fineste vi har og den skal vi værne om og passe på!
Derfor er jeg simpelthen bare så glad for, at det lykkedes at stoppe regeringens vanvidsprojekt.
Hvad så med de sociale medier, skal der ikke gøres noget der? Og mit svar er jo! Der kommer også til at ske noget, for EU har netop vedtaget en ny lov som netop tager højde for, at ulovligt indhold skal fjernes fra de sociale medier, men uden at det går ud over ytringsfriheden.
Så Anne er glad i dag.
De mange kritiekre ville klæde sig slev ved at komme med noget bedre.
Det er slakeri bare at henvise til EU. Nåt noget kommer derfra, så har de formastelige allerede overvundet diverse hindringer.
Jeg går så ikke ind for det afviste forslag, som det er. Men det er da normalt at i det mindste at fjerne hår i suppen eller holde forovet fri for høm høm uden det så skal betragtes som censur eller forbudsdanmark
problemerne er jo overvækldende, hvor Jeg skriver. De er så ogsåmange slags, hvorfor der heller ikke er een løsning hverken herfra eller fra EU.