En af de meget aktive i såvel Fortuna som Dana Cup er tiltrådt som ny frivillig-koordinator i Dana Cup.
Anni er pensioneret fra Politiet, og nu skal hun så i gang med at samle de mange frivillige, der er behov for, når det, hvert år, skal lykkes at afvikle Dana Cup i uge 30.
Inden vi kommer hertil, er der et enormt forberedelsesarbejde. I første omgang arbejder Anni Brix med at etablere et overskueligt og logisk tilmeldingssystem, hvorefter der – jo nærmere vi kommer Dana Cup – bliver et enormt arbejde med at besætte utallige vagter rundt omkring.

Hos Dana Cup er man overbevist om, at Anni Brix, med sin strukturerede og imødekommende facon, bliver en stor gevinst for såvel turneringen, som for de mange frivillige, der sættes i gang.
Og så er det yderligere en kvalitet, at hun har fire døtre, der alle har spillet i Fortuna, og en mand, Kim Brix, der også elsker fodbold.
Foto: Dana Cup.