Hvis ikke man på forhånd kendte den af statur lille og aldrende Annisette, da hun torsdag aften indtog scenen på Vendelbohus, ville man stå fuldstændig uforberedt på det musikalske mirakel, der åbenbarer sig, når denne vølve lader sin vokal folde sig ud med en energi og urkraft, der nærmest forekommer guddommelig intens fra scenekanten sammen med de seks andre i The Savage Rose.
Efter en koncert for knap fire år siden karakteriserede jeg hendes stemme som ekstremt smuk og kraftfuld, hvilket fortsat holder, idet hun suverænt favner hele spektret fra den utæmmede rock til det poetisk indlevede. Dengang som nu er det sangerindens indignation og inderlige længsel efter frihed og kærlighed, som ingen ideologi kan tage patent på, der tydeligvis driver dette konstant skabende kraftværk af energi.
Fra start til slut gav musikken, men især sangen mig gåsehud på den gode måde og kastede mig hovedkulds tilbage til ungdommens musikalske oplevelser på Sysseltinget. Mange blandt det gråhårede publikum var da vist også stamkunder på det desværre hedengangne spillested, hvilket bidrog til oplevelsen af noget nostalgisk, men ung føles altså afgjort endnu både teksterne og musikken, hvilket også gjorde sig gældende med det afsluttende nummer, som var Kringsat af fjender af norske Nordahl Grieg.
Annisette tilegnede sangen ungdommen, hvilket var passende set i lyset af Ruslands overfald på Ukraine og det faktum, at den norske forfatter, journalist og krigskorrespondent Nordahl Grieg under Anden Verdenskrig i december 1943 ombord på et britisk bombefly blev skudt ned ved Berlin. I årene derefter kom han til at stå som tidens store digter for ungdommen i hele Norden.
Nordahl Griegs stærke digt, som netop er en hyldest til livet og kærligheden, knyttede en smuk sløjfe på en fantastisk aften på Vendelbohus.
Her er dit værn mod vold, her er dit sværd,
Troen på livet vort, menneskets værd.
For al vor fremtids skyld, søg det og dyrk det,
Dø om du må, men øg det og styrk det.
