Er alt trawlfiskeri skadeligt for havmiljøet? Er lavbundsjorde nøglen til øget biodiversitet? Skal vi bevare de hvide badestrande, eller skal vi lade naturen gå sin gang?
Venstre opfordrer til, at man kommer forbi og bliver klogere på disse spørgsmål og forhåbentlig ikke mindst også på svarene fra Danmarks liberale parti, hvilket vi vil forsøge hos NordsøPosten.
Venstre i Hjørring Kommune deltager nemlig igen i år med en stand på Naturmødet. Her kan man angiveligt komme og få en uformel snak med nogle af partiets kandidater til Folketinget, regionsrådet og byrådet om de emner, der er vigtige for én selv.

I år har partiet også spændende aktiviteter for både børn og voksne. Der bydes på konkurrencer, udfordringer, tatoveringer, oplysning, afstemninger og små forfriskninger, lyder det fristende budskab.
Partimedlemmerne glæder sig til et fantastisk Naturmøde, hvor de får mulighed for at møde os og jer for at få nogle hyggelige og lærerige dage i Hirtshals.
Læs mere og find hele programmet her hos Naturmødet 2025.
Link til seriens første artikel


