APROPOS PIRLS: Lokale folkeskoler har allerede knivskarpt fokus på læsning

Det er gået tilbage med læsekompetencen for de danske elever i 4. klasse. Det viser en ny international læseundersøgelse, PIRLS (Progress in International Reading Literacy Study), der hvert femte år giver en status på, hvor godt de danske elever læser, og som samtidig gør det muligt at sammenligne læseresultater deltagerlandene i mellem.

Nedenfor gennemgår NordsøPosten de væsentligste punkter i den omfattende PIRLS, men lad det være sagt og slået fast allerede indledningsvis, at praktisk taget alle de velmente og mere eller mindre velgennemtænkte tiltag, der nu offentligt foreslås af politikere og undervisningsminister Mattias Tessfaye, faktisk allerede i et eller andet omfang praktiseres af de lokale folkeskoler i Hjørring Kommune.

På Bindslev Skole i det store Sindal Skolecenter, hvor jeg selv har været lærer i næsten 15 år, starter alle elever skoledagen med en halv times koncentreret læsebånd, som er ud over læsningen i dansk og alle de andre fag. Ligesom samtlige forældre og børn får præciseret, at der ved siden af andre lektier SKAL læse mellem 20 og 30 minutter hver dag hjemme. Lige præcis læsningen hjemme skal sammen med vejledningen i skolen bidrage til større motivation og læselyst. Læsningen er populært sagt alle fags moder.

Endelig har både PIRLS og de efterfølgende forslag fokus på at reducere børnene skærmbrug med især mobiltelefoner. Her har vi som lokal folkeskole også allerede i årevis været på forkant, idet eleverne enten afleverer deres telefoner ved skoledagens start eller beholder dem i taskerne, idet de KUN tages frem i undervisningen, hvis brugen af dem udtrykkeligt har et fagligt formål. Heller ikke i frikvartererne er de fremme.

Endelig har lærer Janni Dalsager Pihl som tidligere omtalt her på netavisen oprettet Børnenes Bogklub på Bindslev Skole. Her kan de allermest læselystne elever tilbringe et ugentligt frikvarter med en god bog.

Det skarpe fokus kan ydermere illustreres ved, at skolens tidligere læsevejleder Rita Grønkjær faktisk nu underviser på læreruddannelsen ved UCN i Hjørring, som derigennem har et tæt samarbejde med Bindslev Skole.

Herefter tilbage til PIRLS 2021, som altså ikke desto mindre viser, at det står værre til med de danske børns læsekompetencer, end på noget andet tidspunkt i de 15 år, Danmark har været med i undersøgelsen. Den omfatter i dag mere end 60 lande og regioner og næsten 400.000 elever – heraf 5.000 danske 4. klasseelever.

Simon Skov Fougt, der er lektor på DPU, Aarhus Universitet, står bag den danske del af undersøgelsen. Han siger:

”Faldet i de danske elevers gennemsnitlige læsescore hænger sammen med, at der er kommet flere svage læsere. Op mod 25 procent af eleverne kan i dag kategoriseres som svage læsere, der hverken kan fortolke, læse mellem linjerne eller læse kildekritisk. Og faktisk er de svageste 5 procent blevet endnu dårligere læsere siden 2021,” siger han og påpeger, at i en tid med fake news, og hvor eleverne i stigende grad er i fare for at blive manipuleret med på sociale medier, er det et kæmpe problem.

På baggrund af de nye PIRLS-resultater mener han, at det står klart, at vi må nytænke læseundervisningen. Han mener blandt andet, at mere skrivning i skolen kan være nøglen til bedre læsning.

”Eleverne skal både læse og skrive mere, og det skal være meningsfuldt for dem. Det bliver det fx, hvis de læser og skriver om emner, som de også arbejder med fagligt eller er optaget af. Danskundervisningen skal med andre ord være bundet op på en meningsfuld kontekst,” siger han.

I lyset af corona

Trods tilbagegangen placerer de danske elever sig i den øvre del af PIRLS 2021-rangeringen – sammen med blandt andet de svenske og norske elever. Fem landes elever scorer i gennemsnit signifikant højere end de danske: Singapore, Hong Kong, England, Finland og Polen.

PIRLS 2021-resultaterne skal ses i lyset af corona-pandemiens skolenedlukninger, som kan være årsag til, at stort set alle deltagerlande oplever et fald i elevernes læsescore i forhold til sidste undersøgelse i 2016. Her er det værd at bemærke, at den danske tilbagegang er blandt de mindste sammenlignet med de fleste andre lande.

”Det har formentlig haft en positiv betydning, at vi i Danmark allerede inden pandemien havde oparbejdet stor erfaring med digitale læremidler i skolen. Det gjorde lærerne i stand til at fortsætte undervisningen digitalt, mens børnene var hjemsendt,” siger Simon Skov Fougt.

Faldende læseglæde

Han hæfter sig ved den fælles skandinaviske tilbagegang, og især ved at Danmark og Norge er de to lande i hele undersøgelsen, der har færrest elever, som ’rigtig godt kan lide at læse’.

Kun hver syvende danske elev udtrykker, at de ’rigtigt godt lide at læse’. Ved målingen i 2016 kunne hver femte elev rigtigt godt lide at læse.

I 2016 var 25 procent af pigerne rigtigt glade for at læse, men det er faldet til 16 procent i 2021-undersøgelsen. For drengene er udviklingen gået fra 15 til 12 procent. Til sammenligning svarer 4 ud af 10 af eleverne i den samlede undersøgelse, at de rigtigt godt kan lide at læse. Det får alarmklokkerne til at ringe hos Simon Skov Fougt:

”Her skal vi sætte ind, for vi ved også, at de elever, der ikke kan lide at læse og sjældent gør det i deres fritid, læser dårligst. Vi skal derfor afdække årsagerne til den vigende læseglæde, og så skal vi finde en måde at øge deres motivation for læsning i fritiden.”

Mor og far skal også læse

Undersøgelsen viser også en positiv sammenhæng mellem forældrenes læsning og elevernes gennemsnitsscore i læsning. Det gælder både den tid, forældrene bruger på at læse derhjemme og deres læseglæde.

”Det handler bl.a. om tid og ressourcer i hjemmet. Hvis forældrene har bøger liggende fremme og er optaget af dem, så kan det inspirere børnene, som har brug for gode rollemodeller, der fx kan vise dem glæden ved at være opslugt af en bog,” siger Simon Skov Fougt.

Også lærernes læseglæde har indflydelse på elevernes, viser undersøgelsen.

”Elevernes gennemsnitlige læsescore er lavest, når dansklæreren aldrig læser for fornøjelsens skyld. Men heldigvis læser langt de fleste dansklærere for deres fornøjelses skyld. Igen viser det, at børnene har brug for rollemodeller, der oprigtigt er optaget af at læse, og som fx kan inspirere og guide dem til at finde de helt rette bøger på skolebiblioteket,” siger Simon Skov Fougt og peger på, at netop veludbyggede skolebiblioteker kan være med til at gøre en positiv forskel for elevernes læsekompetencer.

Fokus på de svage læsere fremfor kønsforskel

Fordi andelen af svage læsere er stigende, og andelen af dygtige læsere er uændret siden 2016, er spredningen i elevernes læsekompetencer blevet større.

”Det betyder øget ulighed i klasserummet. Og det stiller store krav til lærernes evne til at bedrive differentieret undervisning,” konstaterer Simon Skov Fougt.

Et andet sted, hvor uligheden træder frem, er mellem kønnene. Pigerne læser gennemsnitligt signifikant bedre end drengene. Men det er der ikke noget nyt i.

”Det har tidligere PIRLS-undersøgelser også vist. Og det gælder for næsten alle deltagerlandene. Så den forskel skal vi nok bare acceptere og i stedet rette opmærksomheden mod de svage læsere. For faktum er, at forskellen mellem de svageste og de dygtigste læsere på tværs af køn er 20 gange større end kønsforskellen,” siger han.

Der er desuden en sammenhæng mellem om og hvor ofte, der tales dansk i hjemmet, og elevens gennemsnitlige læsescore. Simon Skov Fougt uddyber:

”Undersøgelsen viser, at elever, der ikke er født i Danmark, i gennemsnit læser dårligere end elever, der er født i Danmark. Sammenhængen mellem ikke at være født i Danmark og læsescoren er dog først synlig, hvis barnet var mere end tre år, da det ankom til Danmark.”

Mætte og friske børn læser bedre

Læringsklimaet og følelsen af at høre til og trives i skolen har også betydning for elevernes læsescore. Undersøgelsen viser fx, at elever med den højeste gennemsnitsscore i læsning i gennemsnit har et stærkt tilhørsforhold til deres skole.

Desværre gør det modsatte sig også gældende: Syv procent af eleverne i den danske del af undersøgelsen oplever at blive mobbet ugentligt. Og oplevelsen af at blive mobbet hænger signifikant negativt sammen med elevernes læsescore.

PIRLS 2021 viser også, at flere elever end i 2016 føler sig trætte og sultne i løbet af skoledagen. Og her er der en sammenhæng mellem elevernes følelse af træthed og sult og deres læsescore.

”Det understreger, at elevernes læsekompetencer hænger sammen med deres sundhed, trivsel og sociale liv i og uden for skolen,” fastslår Simon Skov Fougt.

Med alt dette og det indledningsvis nævnte i erindring skal det understreges, at alle skoler og lærere naturligvis løbende evaluerer praksis med henblik på at forbedre trivsel og skærpe læring.

Hovedresultater i PIRLS 2021

• Danske 4.-klasseelever har i PIRLS 2021 en gennemsnitsscore på 539 point. Det er signifikant lavere end alle tidligere danske PIRLS-resultater.

• Trods faldet placerer de danske elever sig i den øvre del blandt alle deltagere i PIRLS 2021 sammen med bl.a. de svenske og norske elever.

• Fem landes elever scorer i gennemsnit signifikant højere end de danske i PIRLS 2021: Singapore, Hong Kong, England, Finland og Polen.

• Eleverne i de fleste deltagende lande og regioner i PIRLS 2021 er faldet signifikant i gennemsnitlig læsescore.

• Det signifikante fald i Danmark er blandt de mindste af de signifikante fald internationalt.

• Faldet i den danske gennemsnitlige læsescore hænger primært sammen med, at der er kommet flere svage læsere.

• Spredningen i de danske 4.-klasseelevers læsescore er stigende, og afstanden mellem de svageste og dygtigste læsere er blevet større.

• Eleverne læser skønlitterære tekster bedre end informerende, og deres læsekompetence i informerende tekster er faldet signifikant siden 2016. Dette gælder til gengæld ikke for læsning af de skønlitterære tekster.

• I Danmark læser piger i gennemsnit stadig signifikant bedre end drenge. Forskellen mellem pigers og drenges læsning i Danmark har været stabil i alle PIRLS-runder siden 2006.

• Forskellen mellem de svageste og de dygtigste læsere på tværs af køn er 20 gange større end kønsforskellen.

• Danske 4.-klasseelever læser i 2021 mindre hyppigt i fritiden end i PIRLS 2016. Den tid, eleverne bruger på at læse, når de læser, er dog uændret. Elever med den laveste læsescore er dem, der bruger mindst tid på at læse, og som stort set aldrig læser for at opleve.

• Siden PIRLS 2011, hvor de danske 4.-klasseelever klarede sig bedst, er der kommet signifikant flere elever i gruppen, der læser under 30 minutter om dagen.

• Danske elevers læseglæde er faldet signifikant siden 2016, og det gælder især pigerne. De elever, der ikke kan lide at læse, har den laveste gennemsnitlige læsescore. Danmark og Norge er de to lande i hele undersøgelsen, der har færrest elever, som rigtig godt kan lide at læse.

• Andelen af elever med stor tiltro til egen læseforståelse er i 2021 signifikant mindre end i 2016.

• Der er positiv sammenhæng mellem ressourcer i hjemmet og elevernes gennemsnitlige læsescore.

• Der er positiv sammenhæng mellem hhv. sprog talt i hjemmet, forældrenes læsevaner og elevens læsescore.

• Flere elever føler sig trætte eller sultne i PIRLS 2021 end i 2016. Der er signifikant sammenhæng mellem elevernes følelse af træthed og sult og deres læsescore.

• 7 procent af eleverne oplever at blive mobbet ugentligt. Oplevelsen af at blive mobbet hænger signifikant negativt sammen med elevernes læsescore.

• Der er få skoler i Danmark med ordensproblemer, manglende tryghed og rå omgangstone. Der er signifikant sammenhæng mellem atmosfæren på skolen og elevernes gennemsnitlige læsescore.

Læs mere om PIRLS og find hele undersøgelsen: dpu.au.dk/pirls