Et af skoletjenestens mange gode tilbud er et besøg i den lokale børnehave, hvor underviseren omdanner sandkassen til et udgravningsfelt.
I forløbet arkæologi i sandkassen lærer børnene nemlig om, hvad denne disciplin indebærer. Udstyret med vest, hjelm og graveredskaber leder børnene efter spændene genstande, der er nedgravet på forhånd.
Når de gør et fund, registreres det på et ark. Til slut prøver man i fællesskab at søge med metaldetektor efter en nedgravet skat.
Tilbuddet er målrettet dagtilbud samt 0. og 1. klasse i skolerne. På billederne er skoletjenesten på besøg hos en 1. klasse på Lundergårdskolen.