Arne Boelt var ellers populær. I mere end et årti har han siddet på magten i Hjørring Kommune, og ved forrige valg satte hver fjerde vælger kryds ved hans navn.
Ved det netop afholdte valg tabte Socialdemokratiet imidlertid stort terræn, og borgmesteren mistede selv to ud af tre af sine personlige stemmer, hvilket tilskrives den afgående borgmesters insisteren på vindmøller ikke mindst ved den forestående havneudvidelse, noterer Klimamonitor.
»Hvis Color Line så havde smidt et papir, hvor der stod, at så ville de ikke være i Hirtshals, at ’så er det Frederikshavn’, så skulle du se, så ville der være sket noget. Så ville de have sagt: ’For fanden, vi har valgt dig som borgmester, du skulle have gjort noget,« siger socialdemokraten Arne Boelt nu til Klimamonitor med henvisning til rederiet, der sejler på Hirtshals Havn.
Venstres kommende borgmester, Søren Smalbro, som også stemte imod møllerne ved Åbyen, har udtrykt skepsis over for de nye planer. En del af hans bekymring går på sammenblandede interesser, når kommunen både ejer havnen og er planmyndighed, har han den 7. oktober udtalt til Nordjyske.
Hvad den snart afgåede borgmester Arne Boelt skal leve af fremover, er indtil videre uafklaret. Det kan meget vel blive inden for grøn omstilling. Han har i al fald fået tilbud om kaffe på mulige jobs i den boldgade, slutter Klimamonitor.
Læs hele artiklen bag betalingsmur ved kilden her: Borgmester tabte kommunalvalget efter vindmøllestøtte
Link til relateret artikel
Bestyrelsen er indstillet på at beholde taburetterne hos Hirtshals Havn
Arne mistede ikke 2 ud af 3 personlige stemmer pga nogle vindmøller – et job inden for grøn omstilling er et fatamorgana.