Af Arne Nygreen
Svanelundsbakken 18, 1. mf.
Hjørring
Jeg fik 358 stemmer og det er jeg ovenud tilfreds med. Det var desværre ikke tilstrækkeligt til at jeg fik en plads i det nye Ældreråd.
Jeg ville ellers gerne have haft muligheden for at kunne følge kommunens ældrepolitik på nærmeste hold. Jeg ville gerne have haft muligheden for via denne plads at kunne stille opklarende spørgsmål til såvel politikerne, som embedsmændene m/k.
Jeg ville gerne have haft muligheden for via denne plads at kunne fremlægge min konstruktive kritik af vedtagne og påtænke tiltag på ældreområdet. Det fik jeg så ikke muligheden for i denne omgang, men jeg kan love jer alle, at jeg vil fortsætte med samme tilgang til og engagement i området, som jeg hidtil har haft.
Nu må jeg bare fortsætte med at gøre det som enkeltperson.
Hej Arne. Du er en person, der ofte kommer med relevante og kritiske betragtninger. Jeg havde virkelig håbet, du var kommet ind. Men det er i hvert fald godt at du fortsætter 🙂