Et gennemgående tema i Arsenals sommertransfervindue har været, at forhandlinger og endelige aftaler trækker ud. Manchester City og Liverpool har handlet hurtigt og målrettet for at forstærke deres trupper. Citys særlige situation med deltagelse i FIFA Club World Cup kan forklare et anderledes transfermønster, men da Liverpool ikke er i samme situation, fremstår Arsenals tempo mindre forståeligt i sammenligning.
I store dele af juni virkede Arsenal fastlåst, hvilket også var tilfældet i vinterens transfervindue – hvor manager Mikel Arteta åbent udtrykte sin utilfredshed med, hvor længe tingene trak ud.
Det har affødt kritik fra både fans og fodboldkommentatorer, som frygter, at tøven kan blive dyrt i en stadig mere konkurrencepræget Premier League. Men kigger man nærmere på situationen, bliver det tydeligt, at der er mere på spil end blot tempo.
Langsomme transfers og stigende kritik
Premier League betting på de største sider vurderer, at Arsenal er blandt favoritterne til at vinde ligaen i sæsonen 2025/26 – på linje med klubber som Manchester City og Liverpool. Alligevel er det de langsomme eller udeblevne signings, der fylder mest i debatten blandt fansene.
City er midt i en omstrukturering, og Liverpool har investeret i spillere, der forventes at kunne spille en rolle i førsteholdet i fem til otte år. Arsenal har derimod valgt en tilgang, der fokuserer på at vinde nu og her – hvilket også afspejles i valget af mere etablerede spillere. De har været tæt på trofæer de seneste par år, men er endt uden. Det er ikke holdbart i længden – og spørgsmålet er, om de aktuelle transfers (Zubimendi undtaget) har tilstrækkelig gennemslagskraft.
I løbet af juni blev der ikke offentliggjort væsentlige handler. Arsenal ventede til 1. juli med at præsentere Martín Zubimendi – et bevidst valg, så Real Sociedad kunne bogføre indtægten i det nye regnskabsår. Herefter fulgte købene af Noni Madueke for £48,5 millioner og Kepa Arrizabalaga for £5 millioner. Victor Gyökeres forventes også at ankomme – endnu en handel, der har trukket ud – og skal efter planen udfylde rollen som nier i angrebet.
Mikel Arteta har erkendt offentligt, at truppen mangler bredde, og at klubben har brug for flere forstærkninger. Samtidig har han antydet, at det langsomme tempo er resultatet af en bevidst strategi.
Langsigtet fokus og økonomisk ansvar
Alle Premier League-klubber skal overholde Financial Fair Play-reglerne og interne lønstrukturer, hvilket gør budgetstyring afgørende. Det kan føre til beslutninger, der opleves som langsomme eller forsigtige, men i det større perspektiv handler det om at sikre klubbens bæredygtighed på lang sigt.
God økonomistyring er et grundprincip i enhver professionel organisation – og Arsenal har meget at balancere. Hurtige og dyre indkøb for at sende et signal om handlekraft kan være fristende, men indebærer risici. Det kan skade klubbens stabilitet, medføre sportslige sanktioner og skabe lønspænd, der påvirker både truppen og den samlede moral.
Et tydeligt eksempel er Chelsea, som i sæsonen 2022/23 brugte enorme summer på nye spillere. Det førte til en lønudgift på over £400 millioner – højere end både Liverpool og Manchester United – og lagde pres på klubbens økonomi.
Arsenal har ikke interesse i at gentage sådanne fejl. Arteta har flere gange udtalt, at klubben prioriterer kvalitet frem for kvantitet, og at det er afgørende at finde spillere, der passer til den taktiske struktur. Det giver ikke mening at hente spillere blot for at handle hurtigt, hvis de ikke matcher systemet.
Konklusion
Arsenal er i en stærk position – både sportsligt og strategisk. Selvom rivalerne har handlet hurtigt, har klubben valgt en mere kontrolleret og struktureret tilgang. Det kan virke som om, de sakker bagud, men realiteten er, at Arsenal forsøger at balancere ambitioner med langsigtet bæredygtighed.
At finde de rette spillere på det rette tidspunkt, uden at gå på kompromis med klubbens økonomiske rammer, er ikke et tegn på passivitet – men på ansvarlig ledelse. I moderne topfodbold handler det om præcision, tålmodighed og et klart strategisk sigte.
