Det var sangeren Asbjørn, der var på plakaten, og han leverede sammen med sit band to helt fantastiske koncerter, der var landets største scener værdige.
Selvom setuppet var yderst imponerende og professionelt, lykkedes det stadig den talentfulde sanger at være 100 procent til stede hos sit publikum, der sad tryllebundet gennem hele koncerten – indtil Asbjørn fik dem op at stå, så de kunne danse med til den legesyge og poppede elektromusik med meget personlige og sårbare tekster.
Der var dog også mere stille numre på repertoiret, og de blev fremført siddende blandt publikum, som måtte hjælpe med at holde mikrofonen for sangeren, mens alle blev bedt om at rykke helt tæt på – først til stor morskab, men sidenhen til stor begejstring for publikum.
Ind imellem sangene kom Asbjørn med personlige beretninger fra sit eget liv om, hvordan det var at være anderledes end de fleste andre, da han voksede op, men også, hvordan det er at være det nu i en musikbranche med et snævert, maskulint ideal.
Kilde: HPR.
